Professor: Tilflyttere fra Danmark og Færøerne bør kunne stemme som alle andre
Danske statsborgere fra Færøerne og Danmark skal først have lov til at stemme til et Inatsisartut-valg efter to år med fast adresse i Grønland.
Det foreslår Siumut.
Og det er helt okay ifølge Grundloven, siger professor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, som er ekspert i Grundloven og forfatningsret. Grundloven siger nemlig kun noget om valg til Folketinget - der står ikke noget om valg til hverken Inatsisartut eller Lagtinget i den.
- Selvstyreloven har jo overladt det til det grønlandske landsting selv at fastlægge sin egen valglov, siger han.
LÆS OGSÅ Hvis du flytter hjem til Grønland, kan du stemme med det samme
Han sammenligner forslaget fra Siumut med, at personer, som kommer til Danmark fra lande uden for EU, Norge, Island eller rigsfællesskabet først kan stemme til kommunal- og regionsrådsvalg efter tre år.
- Det er den periode, man i Danmark har ment er rimelig for at sige, at man har en vis tilknytning til landet og har fået et vist kendskab til de politiske og samfundsmæssige forhold.
To års-regel er udemokratisk
Men én ting er jura, noget andet er demokrati.
Og derfor afhænger forslaget af, hvad hensigten med det egentlig er, mener Jørgen Albæk Jensen.
Naalakkersuisut foreslår en større ændring af valgloven.
I den forbindelse foreslår Siumut at ændre reglerne for, hvornår danske statsborgere fra Færøerne og Danmark kan stemme ved valg til Inatsisartut.
I dag gælder disse regler for at stemme til Inatsisartut:
- personer med dansk statsborgerskab
- personer over 18 år
- fast bopæl i Grønland mindst seks måneder inden valgdagen
Har du ikke fast bopæl i Grønland, har du alligevel valgret til Inatsisartut, hvis du inden fraflytningen har været tilmeldt folkeregisteret i Grønland mindst 2 år - plus:
- opholder dig uden for Grønland på grund af uddannelse
- opholder dig uden for Grønland af helbredsmæssige grunde
- opholder dig i Danmark i forbindelse med udførelse af hvervet som folketingsmedlem valgt i Grønland
- opholder dig i udlandet som repræsentant for Grønlands Selvstyre
Kilde: Sullissivik.gl
- Det er måske ikke så heldigt, hvis det i realiteten kun handler om, at det er folk med bestemte synspunkter, man ikke bryder sig om, der skal fratages stemmeretten, siger han.
Det bliver bakket op af professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, der gennem 40 år har forsket i demokrati og valg.
Han mener, at to års venteperiode på stemmeret for tilflyttere fra Færøerne og Danmark er udemokratisk. Særligt når personerne i samme periode arbejder og betaler skat i Grønland.
- De er underkastet grønlandsk lovgivning og regler, og så er det vel kun naturligt, at de er med til at bestemme sammensætningen af landsstyret, siger han.
- Ud fra en ren demokratisk tankegang må man sige, at det ikke er nogen god idé.
Grønlændere kan stemme i Danmark
Hos Siumut er der en bekymring for, at danskere, som arbejder kort tid i Grønland, får stor indflydelse på landets fremtid, når de i dag kan stemme til Inatsisartut efter seks måneder.
Men gruppen af tilflyttere fra Danmark og Færøerne er et klart mindretal i Grønland, påpeger Jørgen Elklit - grønlandske borgere udgør også kun et mindretal i Danmark.
- Det gælder jo også grønlændere, som kommer herned (til Danmark, red.) og bliver underkastet den lovgivning og de regler, som samfundet har fastsat gennem Folketinget. Derfor er det kun naturligt, at de har mulighed for at stemme fra dag ét, når de har deres faste bopæl.
Lovudvalget i Inatsisartut er ved at behandle forslaget om ændringer i valgloven.
