Priserne på lammekød og kartofler er faldet på plads

Fåre- og kartoffelavlerne er endelig blevet enige med Neqi A/S om prisen på kød og kartofler. Det fortæller direktør for Neqi A/S, Per Jensen. 
Direktøren fortæller, at forhandlingerne om fårekød foregik i en positiv dialog mellem avlerne og Neqi A/S.
15. september 2017 08:27

Direktøren fortæller, at forhandlingerne om fårekød foregik i en positiv dialog mellem avlerne og Neqi A/S. Derimod var forhandlingerne om kartoffelprisen i lang tid lammet. 

- Jeg tror, forhandlingerne varede 1-2 timer, så havde de fundet en løsning, som begge parter var tilfredse med, og den blev underskrevet og afklaret fredag i sidste uge, fortæller Per Jensen om fåreforhandlingerne.

LÆS OGSÅ Kartoffelavlerne vil have prisen op

Priserne er faldet på plads 

Priserne på fårekød bliver det samme som sidste år, mens lammekødet stiger med tre procent til fåreavlernes fordel. 

Til gengæld har de to parter forhandlet om prisen på kartofler siden juni måned. 

Men nu er priserne faldet på plads.  

Prisen på kartofler endte med et kompromis på ti kroner kiloet. Avlernes forening ønskede en pris på 12 kroner kiloet, mens Neqi A/S ville tilbyde 9 kroner. 

 - Den aftalte pris er tilstrækkelig. Så længe man kan sikre transporten inden kulden kommer, så kan vi godt leve med 10 kroner, siger formand for fåreholderforeningen Otto Nielsen.

LÆS OGSÅ Neqi A/S: Årets indhandling veloverstået

Rettelse: Vi skrev tidligere, at prisen på lammekød ville blive den samme som sidste år. Det var ikke korrekt, prisen på lammekød stiger med tre procent.