Kuupik Kleist: Prins Henriks død er et stort tab

For prinsen havde en stor kærlighed til Grønland, som han viste på sine mange rejser til verdens største ø.
- Jeg tror, at han var oprigtig betaget af landet og ikke mindst befolkningen, siger Kuupik Kleist, som var formand for Naalakkersuisut fra 2009 til 2013.
LÆS OGSÅ Prins Henrik følte sig værdsat i Grønland
Besøgte Grønland flere gange
Prins Henrik besøgte første gang Grønland i 1970, og besøgte efterfølgende landet adskillige gange senest i 2015.
Kuupik Kleist, som har mødt prinsen flere gange, mener derfor, at det er en stor personlighed, som er gået bort.
- Der er ingen tvivl om, at både i offentligheden og i hans familie, der fyldte han meget med han uhøjtidelighed og folkelighed, siger han.
Noget Kuupik Kleist selv oplevede på de togter, som han var med Kongefamilien.
- Når man har besøgt forskellige byer og bygder, så kunne han finde på at lege med hundene eller gå i en anden retning end hele flokken af folk, og tage børn op på skødet, siger Kuupik Kleist.
LÆS OGSÅ Prins Henrik er død