Prins Christian fylder 10 år

I dag er der rund fødselsdag i kongefamilien - i hvert fald en lille én af slagsen.
15. oktober 2015 05:55

I dag fylder Prins Christian nemlig 10 år. Og som den ældste af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys fire børn, var det naturligvis en ganske særlig dag for Kongehuset, da den lille arveprins kom til verden kort før midnat for nu ti år siden.

Prins Christian går i dag i 4. klasse i en almindelig folkeskoleklasse på Tranegårdsskolen i Hellerup nord for København.

Samtidig er han - ganske i det små - begyndt at deltage i arrangementer med sine forældre og var også med under kronprinseparret og alle fire børns royale besøg i Grønland forrige sommer.

TIllykke til Christian Valdemar Henri John.