Portørforening kræver oprettelse af grønlandsk videreuddannelse
Når der sker ulykker, eller der er behov for førstehjælp, er portørerne blandt de personer, vi ikke kan undvære.
Men i Grønland har portørerne behov for yderligere faglig udvikling.
Det mener formanden for Grønlands Portørforening, Ludvig Larsen.
- Vi efterlyser en mere tidssvarende mulighed for videreuddannelse. Vi ønsker at videreuddanne os, så vi kan yde bedre akut hjælp og blive bedre til at anvende det udstyr, vi har til rådighed.
Uddannelsen til portør blev indført i Grønland i 2008. Ifølge Ludvig Larsen har omkring 150 personer gennemført uddannelsen siden opstarten. I dag er der omkring 70 portører i arbejde i Grønland.
Sammenlignet med andre lande har grønlandske portører mere begrænsede beføjelser inden for akut behandling.
- Vi må for eksempel ikke give smertestillende medicin. Vi må ikke administrere morfin. Vi må ikke give Stesolid til personer med krampeanfald. Vi må heller ikke give Stesolid til diabetikere.
- Det er ellers mindre behandlinger eller medicin, som kunne gives med det samme, men det har vi ikke tilladelse til.
Grønlandsk videreuddannelse
Portøruddannelsen varer et halvt år og gennemføres på Peqqissaanermik Ilinniarfik (Sundhedsuddannelsen, red.).
Formanden mener nu, at portørernes kompetencer bør udvikles yderligere.
- Tiden er nok kommet til, at vi også her i Grønland, ligesom i resten af verden, får mulighed for videreuddannelse på et højere niveau.
Som eksempel nævner han Danmark og Færøerne, hvor portører har mulighed for at videreuddanne sig og avancere i deres fag.
Han understreger dog, at modellerne ikke nødvendigvis skal kopieres direkte, men tilpasses grønlandske forhold.
- Vi kan skabe en ordning, der er tilpasset Grønland. For eksempel kunne man lade sig inspirere af Island, Canada eller Norge, hvor man i arktiske områder uddanner akutmedarbejdere.
- Det behøver ikke være en nøjagtig kopi, men en model tilpasset vores forhold.
Brev til departement
Ludvig Larsen fortæller, at Grønlands Portørforening har sendt et brev til Departement for Uddannelse.
Henvendelsen er dog endnu ikke blevet besvaret.
- Jeg håber selvfølgelig, at vi bliver hørt. Hvis vi bliver inviteret til dialog, er vi klar til at deltage og forklare, hvilke behov vi har, og hvad vi ønsker. Det er det budskab, vi gerne vil have frem.
I Nuuk rykker ambulancerne i gennemsnit ud omkring 230 gange om måneden.