Politikere valgte gudstjenesten fra
Mens landets politikere i samlet trop gik i kirke i mandags, hvor politikerne formelt tiltrådte efter Inatsisartutvalget, var der to politikere, der gik en anden vej.
Qupanuk Olsen valgte nemlig at gå ned til statuen af Sassuma Arnaa i Nuutoqaq i Nuuk – kun få meter fra Annaassisitta Oqaluffia, hvor gudstjenesten blev afholdt. Hun blev med 202 personlige stemmer valgt ind i Inatsisartut for Naleraq.
- Det gav mig rigtig meget at røre vandet, mærke vinden og luften. Jeg følte, at der var plads til vores forfædre, da jeg stod der. Alle vores forfædre, der ikke er blevet hørt i så mange hundrede år. Jeg følte, at de blev hørt.
- Kristendommen kan godt føles som en tvang for nogen her i samfundet. Når man som inatsisartoq skal gå i kirke. Hvorfor beholde en tradition, hvor nogle ikke kan deltage, fordi de ikke er kristne, siger Qupanuk Olsen.
Hun er landskendt som influencer bag Q’s Greenland, der har 1,6 millioner følgere på sociale medier. Men det er første gang, at Qupanuk Olsen er valgt ind i Inatsisartut og dermed deltager i den traditionsrige dag, der starter med morgenmad i Hans Egedes Hus.
Derefter går politikerne iført nationaldragter til gudstjeneste. Men står det til Qupanuk Olsen, bør den tradition ændres.
- Jeg mener, at stat og religion bør adskilles. Og jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor vi skal samles i Hans Egedes Hus – Hans Egede, der koloniserede os. Hvorfor laver vi ikke en ny tradition, hvor alle føler sig velkomne, siger hun.
Politiker for alle
Inuit Ataqatigiit’s Naaja H. Nathanielsen var heller ikke at finde i kirken.
- For mig er tro et personligt anliggende. Mit forhold til Gud er noget, jeg tager mig af i min fritid. Som folkevalgt skal jeg både repræsentere dem, der har en tro, og dem, som ikke har en tro, og jeg mener principielt, at der bør være en adskillelse af kirke og stat, lyder det fra Naaja H. Nathanielsen.
Den mangeårige politiker har tidligere deltaget i gudstjenesten ved samlinger i Inatsisartut, mens hun andre gange er undladt at møde op. I de tilfælde har hun i stedet tilsluttet sig de andre politikere foran kirken og gået sammen med dem til Inatsisartut – ligesom hun gjorde i mandags.
- Mine værdier er kulturkristne, men som folkevalgt er jeg politiker for alle. Når jeg andre år har valgt at gå med i kirken, har det været for ikke at skabe uro eller larm i tilfælde af, at nogle ville blive stødt, siger hun.
Gennem de 11 år hun har været i politik, har hun flere gange taget debatten op om, hvorvidt stat og religion bør være adskilt. Og det er en debat, der også er mange forskellige holdninger til internt i Inuit Ataqatigiit, fortæller hun.
Men hun kommer ikke til at tage debatten op som naalakkersuisoq, slår hun fast.
- Det er Nivi Olsens område at tage sig af menigheden, siger Naaja H. Nathanielsen, der endnu engang er tiltrådt som naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.
Vi bør værdsætte vores inuittro
Til gengæld er det en debat, Qupanuk Olsen ønsker at sætte spotlys på. Hun er netop blevet næstformand i Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
- Alle skal have ret til at have den religion, de selv ønsker at have, og jeg synes også, at det er forkert, at det er Landskassen, der betaler for kirken. For så er vi alle sammen tvunget til at betale til kirke via skat, siger Qupanuk Olsen og fortsætter:
- Jeg mener, at kristendommen bør være noget, man selv aktivt vælger til og selv betaler til, hvis man ønsker det.
Selv har Qupanuk Olsen meldt sig ud af folkekirken. Hun husker fortsat datoen: den 6. december 2023. Det skete kort tid efter, at hun havde deltaget i en gudstjeneste, hvor præstens ord i hendes optik var manipulerende og ikke respekterede den kultur, hun er støbt af.
I de senere år har hun været på en spirituel rejse, hvor hun føler sig mere forbundet med vores forfædre. Og hun mener også, at vi bør have mere fokus på vores egen kulturelle og religiøse arv.
- Vi bør værdsætte vores inuittro meget mere af respekt for vores forfædre og hvem, vi er. For i bund og grund kan vi jo stadig godt mærke dem i vores dagligdag, uden at vi sætter ord på det. Uden helt at vide, hvad det er, vi føler, når vi bliver ét med naturen, når vi er på jagt og kan mærke, at der er noget større derude.
- Det synes jeg, vi skal dyrke meget mere, for det vil hjælpe os med at forstå os selv bedre igen, siger hun.
