Politikere bekymrede over nedslidte militærskibe
Nedslidte, begrænsede og demilitariserede.
Beskrivelserne af Forsvarets arktiske inspektionsskibe i Thetis-klassen har den seneste tid været hårde.
Skibene har mere end 30 år på bagen, og flere militære eksperter har rejst kritik af skibenes tilstand og af Forsvarets ønske om at bruge de aldrende skibe adskillige år endnu.
Senest har to tidligere kontreadmiraler overfor DR vurderet, at skibene ikke lever op til NATO’s mindstekrav.
Og det bekymrer Mariane Paviasen (IA), der er formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut.
- Det er jo utilfredsstillende, at det beredskab, der sejler rundt i vores farvande, er blevet så gammelt og ikke er up to date, siger hun.
Derfor så hun gerne, at arbejdet med at designe og bygge nye inspektionsskibe kunne blive sat i gang med det samme.
- Forsvarsskibene her i Grønland er jo ret gamle, og vi hører fra tid til anden, at de ikke kan sejle på grund af tekniske problemer. Derfor er det også højst nødvendigt, at vi begynder at bygge nye skibe, siger hun.
Også Doris J. Jensen, der er forsvarsordfører for Siumut, efterlyser nye inspektionsskibe.
I dag benyttes skibene nemlig både til militære opgaver som patruljering og overvågning af de arktiske farvande, men også til kystvagtopgaver som eftersøgninger og fiskeriinspektioner. Derfor er det vigtigt, at skibene er tidssvarende, siger hun.
- Det er meget vigtigt, at vi har nogle gode inspektionsskibe. Der kommer flere og flere krydstogtskibe og trawlere sejlende til Grønland, derfor synes jeg, at det er meget vigtigt at have ordentlig overvågning af vores farvande.
Skal prioriteres højt
Det er politikerne i Folketinget, der inden længe skal tage stilling til de kommende materielinvesteringer til Forsvaret.
Og vælger de danske politikere at lytte til Forsvarets ønske om at vente med at sætte penge af til nye skibe, vil det ifølge Mariane Paviasen (IA) stride mod det fælles grundlag i forsvarsforliget, som Danmark, Færøerne og Grønland i juni blev enige om.
Her står der nemlig, at samfundssikkerheden i Grønland skal styrkes, og at det civile samfund skal være bedre rustet mod bredere sikkerhedspolitiske udfordringer.
- Det er den udtalelse, jeg hæfter mig ved. At man styrker og prioriterer de udfordringer, vi har, siger Mariane Paviasen.
Og det har sjældent været mere relevant end nu, mener hun.
- I denne urolige verden med krige i Europa og andre steder er det meget vigtigt, at vi har tidssvarende og kompetente skibe til at passe på vores farvande. Det er nødvendigt.
Også Doris J. Jensen fra Siumut mener, at det er vigtigt at være rustet til den virkelighed, som udspiller sig i verden lige nu.
- Det er højt prioriteret for mig. Der kan komme nogle konflikter i det arktiske område, og derfor er det nødvendigt at have nogle gode inspektionsskibe, som også er helt nødvendige for vores sikkerhed, siger hun.
Skal skibene skiftes ud med noget helt andet?
Nye militære inspektionsskibe er dog ikke den eneste løsning på bordet.
Pele Broberg, der er formand for Naleraq, ønsker ikke, at Danmark laver nye militære investeringer i Grønland, for det svarer ikke til landets behov, mener han.
- Vi har ikke noget militært behov for at have inspektionsskibe i krigsskibes størrelse. Vi har derimod behov for at kunne komme rundt til alle byer og bygder i landet, for blandet andet at kunne sikre 'search and rescue' og undsætning af folk, siger han.
Overordnet set ønsker Naleraq at afmilitarisere Grønland, og derfor bør der også være mere fokus på civile opgaver, når man taler om materielinvesteringer, siger Pele Broberg.
- Det er primært en overvågningsfunktion, som vi er interesserede i. Ikke en militær slagmagt. Det mener vi ikke, at der er behov for i Grønland. Så vi vil gerne have en civil kystvagt baseret på den islandske model.
Partiformanden mener, at det vil være muligt med støtte fra blandt andre USA at få etableret en grønlandsk kystvagt inden for 10 år og på den måde udfase den danske militære tilstedeværelse i landet.
På lang sigt ser Doris J. Jensen fra Siumut også gerne, at der blev arbejdet hen mod en løsning, hvor Grønland selv stod for beredskabet på havet omkring os.
- Jeg synes, at der skal laves en langsigtet plan for, at Grønland selv kan tage ansvar for en kystvagt i fremtiden. Men det kræver ordentlig dialog med den danske regering, siger hun.
