Politidirektøren genkender kritik – men afviser tavshedskultur

- Jeg bliver ked af det, når jeg læser den artikel.

Sådan reagerer politidirektør Bjørn Tegner Bay på KNR's artikel om to tidligere politibetjente, der fortæller om et arbejdsliv præget af voldsomme oplevelser, højt arbejdspres og psykiske mén.

Han kan ikke genkende alle deres beskrivelser. Men han afviser ikke, at problemerne findes.

- Jeg kan faktisk også godt genkende det, de beskriver. Der er hos mig absolut ingen tvivl om, at de to kilder, du har talt med, af et ærligt hjerte har fortalt dig, hvordan de oplevede det.

Ifølge Bay er der fortsat medarbejdere i Grønlands Politi, som ikke har det godt.

- Problemet er virkelig reelt.

Men på flere af de konkrete kritikpunkter er han uenig.

Afviser tavshedskultur

En af de tidligere betjente, 'Peter', beskriver en kultur, hvor man holder masken og ikke fortæller, når man har brug for hjælp.

Den kultur mener Bay ikke længere præger politiet.

- Vi har efterhånden fået ændret det, som i artiklen bliver kaldt en tavshedskultur, til en kultur, hvor man taler helt frit og åbent om, at man har psykologiske samtaler og går til psykologisk debriefing.

Ifølge Bay er udviklingen især sket de seneste ti år.

Tidligere var der ifølge ham en mere udtalt machokultur, hvor man som politibetjent skulle bide tænderne sammen. Han oplevede den selv som ung politibetjent i Grønland for 27 år siden. Men siden er der ifølge ham sket en markant udvikling.

- Jeg mener virkelig, at den er væk.

Psykologhjælp er blevet bedre

Den anden tidligere betjent, 'Minik', efterlyser faste psykologer i Grønland og peger på, at online-samtaler og sporadiske besøg ikke er det samme som lokal adgang til en psykolog.

Her mener Bay, at forholdene er forbedret markant.

I dag besøger Rigspolitiets psykologtjeneste med faste mellemrum alle tjenestesteder i Grønlands Politi. Derudover er der adgang til telefoniske og digitale samtaler samt fysiske samtaler.

- Det, jeg får at vide af psykologerne, det er, at det psykologiske har helt den samme effekt som det, man tilbyder i Danmark med en-til-en-samtaler.

Samtidig kan medarbejdere bruge lokale psykologer, hvis de ønsker det.

- Hvis en medarbejder fortæller os, at han eller hun helst vil gå til psykologen på grønlandsk, så finder vi en grønlandsktalende psykolog.

Arbejdspresset er reelt

På ét centralt punkt er Bay langt mere enig med de tidligere betjente: Arbejdspresset er højt.

- Jeg oplever også selv, at arbejdspresset er steget.

Næsten halvdelen af anmeldelserne i Grønlands Politi handler ifølge Bay om personfarlig kriminalitet som vold, seksualforbrydelser og drab. I en dansk politikreds er andelen omkring 15 procent.

- Der er rigtig, rigtig mange alvorlige hændelser, og der er kort imellem dem.

Derfor har politiet presset på for flere ressourcer. Med den nye flerårsaftale er der økonomi til mere end 50 ekstra medarbejdere.

- Det ser jeg som en meget stor del af løsningen.

På nogle stationer er der i dag kun to betjente. Bay håber, at flere medarbejdere kan give dem mere reel fritid og mindre ansvar på deres fridage.

Særlige vilkår i Grønland

Flere ressourcer løser dog ikke alle problemer. Noget af det handler i bund og grund om vilkårene i Grønland.

Grønlands Politi har 18 tjenestesteder, som ikke er forbundet af et vejnet. I små samfund kan betjentene samtidig stå over for mennesker, de kender privat.

- Det er politi i et lokalsamfund, hvor du stort set kender alle.

Det gælder ifølge Bay især de grønlandske betjente.

- Det er jo vilkårene, siger politidirektøren.

Politiet forsøger blandt andet at forberede danske betjente bedre på de særlige forhold. Men på længere sigt peger Bay på flere grønlandske betjente som en vigtig del af løsningen.

Afviser kritik af Thin Blue Line

'Peter' kritiserer også politiledelsen for ikke at støtte organisationen Thin Blue Line tilstrækkeligt.

Det kommer bag på Bay.

- Det kan jeg faktisk ikke genkende. Jeg er faktisk lidt forundret over den bemærkning fra Peter.

Han siger, at han har holdt møder med organisationen, omtalt dens arbejde positivt over for medarbejderne, deltaget i arrangementer og selv holdt foredrag for Thin Blue Line.

- Jeg synes jo selv, at jeg har været ude og italesætte det positive ved Thin Blue Line.

Han understreger samtidig, at han respekterer 'Peters' oplevelse.

Thin Blue Line støtter op om politidirektørens udlægning. Deres direktør Stinne Ølshøj skriver følgende til KNR: 

- Vi er i en tæt dialog med øverste ledelse i grønlandsk politi. Det har været positivt, i forbindelse med vores etablering i Grønland, at mærke den store opbakning fra Politidirektør Bjørn Tegner Bay, og det er tydeligt, at vi har det samme mål for øje: at støtte og hjælpe dem der bliver syge af deres arbejde. 

- Vi har forskellige muligheder og ressourcer til dette, og derfor er samarbejdet mellem Arbejdsgiver og Thin Blue Line netop så vigtigt, lyder det fra direktøren.

Flere grønlandske betjente – men lavere andel

De tidligere betjente siger også, at der er færre grønlandske politifolk og flere udefrakommende ledere.

Den beskrivelse afviser Bay.

- Det er faktisk modsat, siger han.

Han nævner, at der i dag er fem grønlandske vicepolitiinspektører - altså laget lige under ledelsen - mod én for omkring seks år siden.

Billedet er dog anderledes blandt de menige politifolk.

Her er antallet af grønlandske betjente ifølge Bay nogenlunde stabilt. Men andelen er faldet, fordi Grønlands Politi har fået flere stillinger, som i høj grad er blevet besat af danske betjente, siger han.

Problemet er ifølge Bay, at det ikke er lykkedes at få flere grønlandske ansøgere ind på Politiskolen.

- Det lykkedes os at få flere medarbejdere til politikredsen og få økonomi til det. Men det lykkedes os ikke at rekruttere flere til Politiskolen.

Spejler samfundet

Selv om Bay afviser, at udviklingen er så negativ, som kritikken giver indtryk af, deler han bekymringen for, at for få grønlandske betjente kan være et problem.

- Hvis du skal være et godt politi, så skal du være et spejl af den befolkning, du er politi for.

Omkring 90 procent af befolkningen er født i Grønland, mens omkring 75 procent af alle medarbejdere i Grønlands Politi ifølge Bay er født i Grønland.

Blandt de politifolk, der møder borgerne i de mest tilspidsede situationer, er fordelingen tættere på 50-50.

Det vil han ændre.

- Det tal skulle vi meget gerne på sigt få hævet meget grundigt.

Men der er for få grønlandske unge, der søger ind på Politiskolen, og de kvalificerede ansøgere bliver samtidig efterspurgt andre steder.

- Min udfordring er jo så bare, at jeg har meget svært ved at gøre noget ved det. Hvis jeg løser mit problem, så er der nogen, der får et større problem.

Betvivler ikke deres oplevelser

På trods af uenighederne understreger Bjørn Tegner Bay, at han ikke afviser de tidligere betjentes oplevelser.

Han mener, at deres beskrivelser kan være rigtige for den tid, de var i politiet – også selv om han mener, at forholdene siden har ændret sig.

- Jeg siger på ingen måde, at dine to kilder lyver eller tager fejl. Jeg kan godt genkende det, de siger.

For politidirektøren er udfordringen derfor ikke, om problemet eksisterer. Spørgsmålet er snarere, hvor meget der allerede er ændret – og om de nye tiltag er nok til at forhindre, at flere politifolk bliver syge af deres arbejde.

For som han slår fast:

- Det er jo ikke rimeligt, at folk bliver syge af at gå på arbejde.