Polar Seafood leverer flot overskud

Grønlands største privatejede fiskeproducent Polar Seafood, har haft endnu et godt år i 2017 med et overskud på 257 millioner kroner. 
Foto © : KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
29. april 2018 15:44

Nettoomsætningen i 2017 steg med 214 mio. kr. til godt 3.320 mio. kr., og bruttoresultatet steg fra 912 mio. kr. i 2016 til lidt under en milliard kroner i 2017.

LÆS OGSÅ Polar Seafood fremviser nyt overskud

Fremgangen er især sket i Grønland, Danmark og Rusland, fortæller Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth i en pressemeddelelse.

Samtidig har Grønlands største privatejede virksomhed, igen leveret et klækkeligt beløb til samfundshusholdningen. 

Det samlede beløb fra A-skatter, Arbejdsmnarkedbidrag, afgifter fra rejer, makrel og hellefisk samt kvoteafgifter og selskabsskatter blev på over 290 millioner kroner, hvilket svarer til niveauet fra 2016. 

LÆS OGSÅ Polar Seafood donerer 100.000 kroner til beredskab

- Vi er en grønlandsk virksomhed, så vi er i sagens natur stolte over at bidrage til vores lands samlede økonomi, siger bestyrelsesformand Henrik Leth og fortsætter:.

- Men vi opererer i en branche, hvor usikkerheden er stor, så vi skal glæde os over de resultater, det grønlandske fiskerierhverv skaber i disse år. Og vi appellerer endnu engang til vores politikere om at vurdere erhvervet i lyset af den betydning det har for landets økonomiske og samfundsmæssige udvikling, slutter Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth.

LÆS OGSÅ Den værste periode i Polar Seafoods historie