Penge til lufthavnsselskab bevilget
Det nye aktieselskab skal stå for det videre arbejde med anlæggelse af tre lufthavne i henholdsvis Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Finans- og skatteudvalget har bevilget, at selskabet får en indskudskapital på 200 millioner kroner, penge der findes ved at reducere tidligere vedtagne anlægslån til Nukissiorfiit.
Der er ikke tale om, at udvalget har godkendt arbejdet med at opføre lufthavnene, men finans- og skatteudvalget tilslutter sig Nalakkersuisuts forventning om, at selskabet kan etablere en organisation med erfaringer inden for byggerier af lufthavne, som senere kan gennemføre byggerierne.
Læs også ARCTIC CIRCLE Landingsbaner bliver en gamechanger
Ifølge orienteringen om finans- og skatteudvalgets beslutning, er de 200 millioner kroner i selskabet nødvendige, for at selskabet kan få andre investorer om bord.
Det er koalitionspartierne, der har godkendt indstillingen fra Naalakkersuisut, Inuit Ataqatigiit er dog imod fremgangsmåden.
Inuit Ataqatigiit er imod, at pengene findes ved at sløjfe lån til Nukissiorfiit, da partiet mener, at samfundet har behov for disse projekter.
Læs også Naalakkersuisut fastholder planen om nye landingsbaner
Læs også Fremmede penge gør Grønland flyvende
Læs også Sara O: De gav os 30 minutter