Partii Naleraq etableret
Boligsikringen skal reformeres. Der skal sættes hårdt ind mod arbejdsløshed. Og skal den offentlige administration slankes.
Det er nogle af de politiske erklæringer, som Hans Enoksen fremsætter for Partii Naleraq.
Især i forhold til befolkningen i bygderne, vil Naleraq gribe til handling.
- Man kan ikke længere komme udenom, at der skal gennemføre særordninger for befolkningerne i yderdistrikterne, hvor det er nødvendigt ændre på byggestoppet og igangsætte tidssvarende boligbyggeri, - især i Avanersuaq og Østgrønland, ligesom levevilkårene må forbedres gennem justeringer i fødevarepriserne disse steder,står der er erklæringen.
Partii Naleraq vil desuden arbejde for at der opføres børneinstitutioner i bygderne og nye offentlige boliger. Desuden skal landets prisdannelse undersøges, mener partiet.
Partii Naleraq beskriver sig selv som 'beskytter af vort lands mindrebemidlede borgere' og satser især på at skabe bedre forhold for fiskerne, fangerne, arbejderne, fåreholderne og de private næringsdrivende.
Det betyder blandt andet også, at partiet vil kæmpe for en liberalisering af fiskeri- og fangererhvervet.
- Fiskerne og fangerne skal gennem deres fiskeri og fangst kunne forsørge sig selv, hvorfor rammerne skal tilpasses, skriver Hans Enoksen.
Læs partiets hensigterklæring her nedenfor.