Partii Inuit uden hjemmeside

Midt i de hektiske forhandlinger om sammensætningen af det nye Naalakkersuisut har vælgerne mistet muligheden for at komme ind på Partii Inuits hjemmeside. Den er simpelthen gået ned, og ingen kan komme ind på den.
20. marts 2013 13:55

Der har været sagt og skrevet meget om landets nye parti, og interessen for at vide mere om partiets program og politik har været så stor, at hjemmesiden ikke mere virker tilfredsstillende.

-Vi har haft 100.000 gæster, og det har siden ikke kunnet holde til. I løbet af dagen har siden været ramt af overbelastning, og er derfor nede lige i øjeblikket. Siden har simpelthen ikke kapacitet til så mange besøgende. Vi regner dog med at være på nettet igen senere på dagen, fortæller Poul Egede Jensen, der står for partiets internetside.