Over syv millioner samlet ind til ofre
I alt er der samlet mere end syv millioner kroner ind til ofrene for flodbølgen i weekenden.
Pengene er samlet ind i Grønland, Danmark, Island og på Færøerne via forskellige. De store landedonationer fra Island og Færøerne på 4,6 millioner kroner går til Selvstyret, mens de private indsamlinger i stort omfang går til Røde Kors i Grønland.
LÆS OGSÅ Myndighederne undersøger fortsat farligt fjeld
Et af de mange bidrag til Røde Kors kommer fra Østgrønland. Her har en gruppe unge frivillige indsamlet tøj og solgt det på en auktion. Beløbet har de givet til Grønlandsbankens indsamling til Røde Kors.
Donerer 3.348,50
Laura Táunâjik fra Østgrønland var med til koordinere arbejdet.
- Vi opfordrede folk til at donere tøj til os, så vi kunne holde en auktion over de ting, vi har fået. Pengene har vi overført til Grønlandsbanken, siger Laura Táunâjik.
Indtil videre har gruppen overført 3.348,50 kroner fra auktionen.
LÆS OGSÅ Politiet overvåger evakuerede bygder
LÆS OGSÅ Roligt ved løst fjeld
LÆS OGSÅ Løs fjeldside kan skabe ny flodbølge