Hvor mange passagerer, der vil gøre brug af Kangerlussuaq i fremtiden, vides ikke. Foto: KNR, Anton Gundersen Lihn

Organisation: Kangerlussuaq vil sikre udvikling af erhverv og turisme

Kangerlussuaqs overlevelse som atlantlufthavn vækker glæde hos den erhvervsfremmende organisation Arctic Circle Business, der håber, at det vil betyde fremgang for turisme og investeringer i Qeqqata Kommunia.

Den netop indgåede principaftale om bibeholdelse af Kangerlussuaq Lufthavn som atlantlufthavn bliver modtaget med begejstring og forventninger hos Arctic Circle Business. 

Det er en organisation, som arbejder for at styrke det lokale erhvervsliv i Qeqqeta Kommunia. Aftalen betyder nemlig mulighed for vækst i erhvervslivet og udvikling af turisme i regionen, mener direktør Juliane Henningsen. 

LÆS OGSÅ Principaftalen om Kangerlussuaq: Forsvaret betaler for renovering af landingsbane

- Jeg synes, det er rigtig positivt. Vi har hele tiden troet på, at turismen i vores region har gode fremtidsmuligheder. Derfor er jeg glad og spændt på de muligheder, der kommer herefter, siger direktør i Arctic Circle Business, Juliane Henningsen.

Ro til nye investeringer

En af de udfordringer, der nu vil blive skubbet af vejen, er usikkerheden for interesserede investorer, mener direktøren. 

- Jeg ved, at der er rigtig mange virksomheder, der gerne vil investere i Kangerlussuaq - og også i vores region - og de har ventet på den afklaring om Kangerlussuaq, som vi nu har fået, siger hun.

I dag underskrev Naalakkersuisut og den dansk stat nemlig en såkaldt principaftale om, at lufthavnen i Kangerlussuaq kommer til at fortsætte med at være i brug efter 2023, hvor de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq forventes at stå klar. 

Forsvaret skal fortsat være til stede, og lufthavnen skal også blive ved med at blive brugt af civile fly. Og så skal Forsvaret stå for renovering, drift og vedligeholdelse af landingsbanen.

Sammen med aftalen er der udarbejdet en plan for det videre forløb. En styregruppe med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Departementet for Udenrigsanliggender, Departementet for Boliger og Infrastruktur og Departementet for Finanser skulle i august have leveret et forslag til en overordnet model for Forsvarets fremtidige brug af lufthavnen efter anlæggelsen af de nye lufthavne.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut og regeringen er enige: Forsvaret bliver i Kangerlussuaq

Når styregruppen har lavet rammerne, nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Qeqqeta Kommunia og repræsentanter fra blandt andet Arctic Circle Business.

Har konkrete ønsker med til arbejdsgruppen

Juliane Henningsen håber, at indflydelsen på arbejdsgruppen vil betyde konkrete muligheder for erhverv.

- Etablering af en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut er rigtig vigtig. Vandreturismen er stigende, så jeg tænker, at det er en rigtig positiv nyhed, at vi nu sikres, at den fulde banelængde i Kangerlussuaq bevares, siger direktøren.

LÆS OGSÅ Minister skal give svar om Kangerlussuaqs fremtid

Juliane Henningsen forklarer, at havnen ved Kangerlussusaq er det foretrukne af- og påsætningssted for krydstogselskaberne, når de skal have nye passagerer ombord. Og det betyder, at lufthavnen også forbliver vigtig, mener hun. 

Hvor meget trafik der vil forblive i Kangerlussuaq i fremtiden, er dog usikkert.

I en rapport lavet af Rambøl for Naalakkersuisut om betydning af de nye lufthavne, har man estimeret, at antallet af passagerer i Kangerlussusaq vil falde fra 330.000 passagerer i 2016 til cirka 10.000 returrejsende, når alle atlantflyvningerne overgår til Nuuk og Ilulissat.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt