Oprustning med Frankrig og Tyskland fortsætter - Men hvor er USA?
Franske og tyske enheder træner i september sammen med Arktisk Kommando. Øvelserne med kampfly, fregatter og mandskab fortsætter hele måneden.
Det fortæller Søren Andersen, chef for Arktisk Kommando, i et interview med KNR.
- Hvis vi skal kunne operere heroppe i et scenarie, hvor vi skal forsvare og overvåge Grønland, men også i eftersøgninger og redningsoperationer, så kræver det, at vi er til stede heroppe.
Hvad er dit budskab til de borgere, som sidder og ser den militære tilstedeværelse og tænker, det gør dem lidt utrygge, eller at det er en for uvant situation for dem?
- At vi passer på hele kongeriget, og det gør vi på vegne af Grønland. Det gør vi selv, men også sammen med vores allierede, fortæller Søren Andersen og fortsætter:
- Det er nok en ny situation i Grønland, men jeg må også bare sige, at med den udvikling, vi ser i verden – og specielt hvad der foregår i Ukraine – så er vi nødt til at tage forsvaret og sikkerheden i Grønland alvorligt.
Frankrig og Tyskland deltager – men USA glimrer ved sit fravær
I juni kunne smældende fra de store EH-101 helikopteres propeller høres over Nuuk. Men for hvert flakken med propellen syntes snakken om lavspænding i stigende grad at høre fortiden til.
Der var delte holdninger i befolkningen til showet. Nogle fortalte til KNR, at det var utryghedsskabende, mens andre fortalte, at det var på høje tide, at forsvaret af Grønland blev taget seriøst.
Siden da har Grønland haft besøg af både Tysklands viceforsvarsminister og Frankrigs udenrigsminister. De mødtes med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, for at tale om behovet for militær oprustning i Arktis.
Samtidig har en af Arktisk Kommandos helt store samarbejdspartner spillet en mindre rolle, hvor de har holdt sig til aktiviteter på Pituffik Space Base.
Det til trods for, at USA netop har truet med at overtage Grønland med argumentet om, at der er behov for mere militært forsvar af landet.
Er der nogle af de andre øvelser rundt omkring i Grønland, hvor amerikanerne også er en del af det?
Lige på den her aktivitet er det kun Pituffik Space base, at vi har et samarbejde med amerikanere. Men vi har jo samarbejdet med amerikanere de sidste årtier, og det vil vi også gøre de kommende årtier både med den amerikanske kystvagt, og med amerikanske special operationsstyrker. Det vil vi også gøre i den kommende tid.
Når I laver flere øvelser, afklarer I så med amerikanerne, og kører der en dialog?
Der er jo dialog sådan generelt med vores partner og allierede. Den øgede tilstedeværelse i september aftaler vi med Selvstyret i tæt parløb med dem, vi laver aktiviteterne med. Så orienterer vi selvfølgelig vores partnere omkring, hvad vi laver.
Så der er ikke nogen sådan direkte reaktioner fra USA på de her øvelser, som vi nu ser her i Grønland?
- Overhovedet ikke. Vi har, som vi siger, et tæt samarbejde, fortæller Søren Andersen og fortsætter:
- Jeg havde møde i mandags med den fungerende amerikanske ambassadør i Danmark, og de er selvfølgelig informeret om, hvad vi laver, men det er de andre ambassader i København nu også. Vi har et supergodt samarbejde med USA.
Borgermøder og oplysning
Siden valget har KNR forsøgt at få et større interview med Vivian Motzfeldt om oprustningen – uden resultat.
I sidste uge kunne KNR berette, at heller ikke Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg var blevet informeret om de udenlandske besøg.
I juni fortalte forsvarseksperten Jon Rahbek-Clemmensen, at der ikke er grund til panik i Grønland, fordi fremtidens kampplads i Arktis kommer til at lægge ved Beringstrædet samt i Norge - henholdsvis 4.000 og 2.000 kilometer væk fra Grønland.
Uanset de politiske beslutninger ønsker Arktisk Kommando at fremstå åben og gennemsigtig over for befolkningen.
Ifølge Søren Andersen vil Arktisk Kommando - i modsætning til kutymen i Forsvaret - informere på forhånd – blandt andet gennem borgermøder og sociale medier.
- Vi gør det lidt anderledes i Grønland. Vi fortæller faktisk forud, hvad vi gør. Og så har vi planlagt at holde borgermøde mandag i Nuuk, men også et senere et i Sisimiut og i Kangerlussuaq.
Håber du stadigvæk på, at oprustningen kommer til at fortsætte?
- Ja, det må jeg sige, det gør jeg. Ambitionsniveauet bliver nok lavere end september. Men hvis man ikke er vant til at operere i Arktis, så er det ubarmhjertigt heroppe, fortæller han og fortsætter:
- Så jeg kunne godt tænke mig hen over vinterperioden, at vi havde nogle kapaciteter, der kom forbi, så vi kunne se, hvad det vil sige at operere heroppe, når det er mørkt og koldt og hårdt.
