GUX Nuuk genåbner - sådan skal det foregå

Uddannelsesinstitutionen GUX i Nuuk genåbner i dag efter 27 dage med tomme klasselokaler.
Naalakkersuisut lukkede uddannelsesinstitutioner i Nuuk den 18. marts på grund af frygt for coronasmitte. Men nu fra i dag - den 15. april - efter næsten en måned med tomme klasseværelser - åbner GUX igen.
15. april 2020 06:03

Onsdag klokken 8.10 åbner uddannelsesinstitutionen GUX i Nuuk.

- Det er med fuld skema for alle tre årgange, siger rektor på GUX Nuuk Mikael Enggaard.

Naalakkersuisut lukkede uddannelsesinstitutioner i Nuuk den 18. marts på grund af frygt for coronasmitte. Men nu fra i dag - den 15. april - efter næsten en måned med tomme klasseværelser - åbner GUX igen.

Dagligdagen for de studerende bliver dog lidt anderledes end før.

LÆS OGSÅ Overblik: Status på coronavirus i Grønland

Uddannelsesinstitutionen er nemlig delt op i to.

- Vi har en ny afdeling og en lidt ældre afdeling, og der vil eleverne i den kommende tid få tildelt et lokale, der passer til deres klassestørrelse.

- Også prøver vi at sige, at det er det område, de (studerende, red.) kan være i for at undgå at de går rundt over hele skolen og blander sig alt for meget med hinanden, siger Mikael Enggaard.

Den største udfordring

GUX Nuuk har omkring 475 elever, hvor hvert klasseværelse har cirka 15-20 elever.

Myndighederne forbyder forsamlinger med ti mennesker. Dette gælder dog ikke uddannelsesinstitutioner.

Inde i klasseværelserne er bordene anderledes indrettet. Før var bordene placeret i en hestesko. Men nu skal hvert bord stå alene.

LÆS OGSÅ Fra i morgen klokken 10 kan du igen købe alkohol i Nuuk

- Den største udfordring bliver det her med, at man kommer til at gå i skole på en helt anden måde, end man er vant til. Fordi den der almindelige frihed til at gå rundt, hvor man gerne vil, den er der bare ikke længere.

Forskudte pauser

Skolens kantine er også delt op i to, og eleverne skal have forskudte frokostpauser.

Det bliver to klasser af gangen, der holder frokost, forklarer rektor Mikael Enggaard.

- Det kan være, at jeg måske en eller to gange skal hen og sige til en elev, nu skal du lade være med at gøre noget, men det plejer at være på det niveau. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at vores elever de kan finde ud af det, siger rektor.

LÆS OGSÅ For 10. dag i træk er der ingen nye coronasmittede i Nuuk

Der nogle elever, der har kontaktet rektoren, og fortalt om at de har problemer med at få deres børn passet. Ifølge rektor, bliver eleverne kontaktet og de finder en løsning om, hvordan de kan følge med i undervisningen.

Eksaminer og årsopgaver skal foregå som planlagt. Indtil nu, siger han.