VIDEO For og imod uranafstemning
Blandt de almindelige borgere på gaden i Nuuk er der ligeledes både folk, der taler for og imod en uranafstemning.
- Nej, det, synes jeg, er ret overflødigt. Fordi det er bare at komme i gang. Vi kan ikke blive ved med at leve af overførselsindkomster. Vi må se at komme ud af stenalderen, mener Evald Simonsen.
Mens Hanne Lund tværtimod synes, det er vigtigt at inkludere befolkningen.
- Det, synes jeg, ville være i orden. Folk har forskellige holdninger, og det vil få befolkningen til at føle sig inkluderet. Det kan også være, det vil nedsætte antallet af nejsigere, mener hun.
Naalakkersuisoq ser sig ikke tilbage
Medlem af Inatsisartut Steen Lynge fra Atassut synes, det er vigtigt at høre befolkningen ad, inden uranudvindingen for alvor kommer i gang.
Men naalakkersuisoq for råstoffer, Randi Vestergaard Evaldsen, har derimod svært ved at se, hvorfor en afstemning er aktuel.
- Nultolerancen er allerede ophævet. Før det skete, ville Demokraterne ellers have haft en folkeafstemning, men det er sket. Så kan man ikke gå et skridt baglæns. Så ville Grønland udstråle mangel på troværdighed, siger Randi Vestergaard Evaldsen.
Ministeren har svært ved at forestille sig, at en afstemning kan blive aktuel nu.
- Det er ikke med i koalitionsaftalen, så jeg kan hverken svare ja eller nej på det lige nu.
- Det er vigtigt at fortsætte med det arbejde, der allerede er taget beslutninger om, siger naalakkersuisoq for råstoffer, Randi Vestergaard Evaldsen.
Nede på brættet står Elias Lynge og efterspørger en afstemning.
- Det ville være et demokrati, hvis vi kan svare ja eller nej, mener Elias Lynge.
Steen Lynge har spurgt til, hvor meget en landsdækkende uranafstemning ville koste i et paragraf 37-spørgsmål. Atassut gik tilbage i november 2014 til valg på at gennemføre en folkeafstemning om uranudvinding.
