Nyt hav i arktis

- Verden har fået et nyt hav - Det Arktiske Hav. Sådan sagde Alaskas viceguvernør Mead Treadwell, ved Artic Frontiers-konferencen i Tromsø.
Skrevet af Jette Andersen
23. januar 2013 09:35

Og fakta er, at klimaforandringerne har gjort det arktiske hav, sejlbart.

- Vi er nu nået til det, som så mange søfolk har drømt om i tidernes løb, nemlig at kunne sejle i Det Arktiske Hav. Vi har fået et nyt hav med mange muligheder, men også med fare, og vi må gøre alt hvad vi kan, for at forberede os på begge dele, siger Mead Treadwell.

Han repræsenterede det alaskanske synspunkt på de nye muligheder og han foreslog at alle de arktiske nationer, bør arbejde meget nærmere sammen om skibsruter, eftersøgnings-og rednings tjenester og bør udarbejde gensidige havneaftaler.

- Vi må benytte os af de nye økonomiske muligheder Det Arktiske Hav giver os med hensyn til skibstransport, men vi må aldrig glemme de små både, de lokale fiskere og sælfangere, siger Mead Treadwell.