Ny ledelse på plads i KNI

Et halvt år efter al tumulten i KNI er en ny ledelse nu helt på plads.
Skrevet af Martine Lind Krebs
10. juni 2014 09:59

KNI oplyser i en pressemeddelelse i dag, at den konstituerede direktør Peter Grønvold Samuelsen fortsætter som koncernchef pr. 1. juni.
Den konstituerede økonomidirektør Jan H. Lynge Pedersen fortsætter også som økonomidirektør, og regnskabschef Per Jensen, som opsagde sin stilling efter fyringen af den tidligere direktør, har valgt at blive.

Flugten fra KNI fortsætter

I stillingen som energidirektør i Polaroil tager Tage Lindgaard over for Peter Grønvold Samuelsen.

Ifølge bestyrelsesformand Niels Thomsen er det en enig bestyrelse, der står bag ansættelsen af Peter Grønvold Samuelsen.

Opgaverne for KNI i fremtiden bliver ifølæge ham  at ændre på KNI´s fokus på forsyningsfokusering til i højere grad at handle om kunderne.

- Bestyrelsen glæder sig til samarbejdet, hvor fokus er at få KNI til i større grad at blive en moderne, dynamisk, fleksibel og kommerciel virksomhed der kender sin vigtige rolle i samfundet.” siger Niels Thomsen.

- Men vi skal heller ikke glemme, at KNI har forsyningspligt og således har til opgave at sikre forsyningssikkerhed af basale og vitale nødvendigheder i samfundet, især i de befolkede steder, hvor der ellers ikke kan sikres disse services alene på kommerciel basis, minder den nye direktør om, der samtidig understreger, at han vil arbejde for at skabe arbejdsglæde og trivsel på KNI igen.