KNR Ny HR-Chef

KNR har ansat den 50-årige John Thorsen som HR-chef pr. 1. september 2016. John kommer fra en stilling som afdelingsleder i HR-afdelingen i TELE-POST.
Foto © : KNR / John Thorsen
24. august 2016 12:05

John Thorsen er uddannet politiassistent og har bestridt lederstillinger i Politiet som stationsleder henholdsvis i Kangerlussuaq, Paamiut, Maniitsoq og Nuuk inden han i 2009 blev ansat som HR-udviklingskonsulent og siden som afdelingsleder for hele HR-afdelingen i TELE-POST.

John Thorsen er gift, har 4 voksne børn og i fritiden beskæftiger sig meget med sport. Han er formand for Grønlands Boldspils Union (GBU) og er således også medlem af Grønlands Idrætsforbunds (GIF) bestyrelse. Han har i en del år været fodboldtræner for Nûk’s kvindehold.

John Thorsen afløser HR- og Økonomichef Anna Heilmann som pr. 1. juli er udnævnt til vicedirektør i KNR.

 

For yderligere information kan spørgsmål rettes til direktør i KNR, Karl-Henrik Simonsen khs@knr.gl eller telefon +299 36 15 00.