Ny hjælp til udsatte grønlændere i Aarhus
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Projektet er kommet til verden med 5,6 mio. kroner fra statens satspulje og skal være med til at hjælpe socialt udsatte borgere umiddelbart efter, at de flytter fra Grønland til Danmark. En del af hjælpen handler også om at få hjemløse grønlandske borgere i Aarhus til at flytte i egen bolig.
LÆS OGSÅ Kommune opretter nyt byrum for udsatte grønlændere
Hjælpen skal bl.a. ske med støtte fra velfungerende grønlandsktalende borgere, fortæller direktøren for Det Grønlandske Hus i Aarhus, Jørn Holbech.
- Disse støttepersoner skal have indgående kendskab til den grønlandske kultur, have boet længere tid i Grønland og kende til de udfordringer, der er i at flytte fra Grønland til Danmark - og meget gerne tale grønlandsk. Der ligger en vigtigt kulturel indforståethed i et sprog, og modersmålet er en tryg base at tale ud fra, fortæller han.
LÆS OGSÅ Unge mænd flytter til Danmark uden job, bolig eller dansk
Tanken at, at støttepersonen kan være tilknyttet den grønlandske borgere også efter den egentlige indsats. På den måde skal støttepersonen være med til at fastholde og motivere til bedre selvforsørgelse og livskvalitet, påpeger socialrådmand i Aarhus Kommune, Thomas Medom, til Aarhus Stiftstidende.
Projektet løber frem til april 2020 og sker desuden i et samarbejde mellem Kofoeds Skole, Kirkens Korshær og Reden Aarhus.