Ny filmfond for oprindelige folk i arktis
En helt ny filmfond skal sikre at vi for fremtiden kan se flere film om og af oprindelige folk i Arktis fra Canada, Lapland, Rusland og Grønland.
Skrevet af Merete Lindstrøm
Den nye fond, der hedder Arctic Indigenous Film Fund, er officielt blevet stiftet torsdag i forbindelse med afholdelse af Indigenous Film Conference i Kautokeino i det nordlige Norge.
Fonden skal støtte op om udvikling og produktioner, samt styrke samarbejde mellem de forskelige parter som produktionsselskaber, universiteter og virksomheder, for at fremme kultur og sprog fra den oprindelige befolkning på film.
Fonden kommer til at høre under The international Sami Film institute i Norge og er blevet stiftet af fem parter bestående af FILM:GL, Canada Media Fund, Nunavut Film Development Corporation og Archy Film Association i Yakutia, Rusland.