Nunatsiavut får ny regeringsleder

Sprogkundskaber betyder at Nunatsiavut i dag får en ny regeringsleder. Det er Johannes Lampe der bliver Nunatsiavuts nye regeringsleder onsdag.
Nunatsiavuts flag.
06. april 2016 14:50

Til at begynde med var der tre kandidater for top-embedet i Nunatsiavut. Men så blev det bestemt at valglovens krav om at kunne tale flydende Inuktitut skulle overholdes, og så var der kun en kandidat tilbage.

Den forhenværende regeringsleder i Nunatsiavut, Sarah Leo, taler ikke godt nok Inuiktitut, så hun måtte træde af.

Læs også Canada satser på undervisning i oprindelige folks sprog

Nunatsiavut er det sted i Canada hvor færrest Inuit taler Inuktitut fordi de blev sendt til engelske skoler fra 1950 af, men nu er der et stort forsøg på at genoplive sproget overalt i Nunatsiavut.

Johannes Lampe har siddet i Nunatsiavuts regering som Minister for Kultur, Fritidsaktiviteter og Turisme. Han repræsenterede byen Nain, desuden er han en Herrnhut lægpræst.

Læs også Canadas premierminister mødes med Inuit

Selv om han nu er den eneste tilbage i valgkampen skal han dog først igennem en ildprøve ved at bevise i et radio interview på oKâlaKatiget Society Radio (Oqaalaqatigiit Society Radio, red.) at han virkeligt taler flydende Inuktitut.

Derefter vil han blive erklæret for vinder denne onsdag og vil aflægge sin officielle ed som regeringsleder ved en ceremoni den 4 maj.