Nu slipper færdigvaccinerede for fem dages karantæne

Hvis du har fået to skud med vaccine i skulderen og rejser ind i Grønland, kan du nu slippe for at være i karantæne i fem dage.
Hvis testen af den færdigvaccinerede er negativ, kan han eller hun møde på arbejde, deltage i forsamlinger, eller hvad de nu har lyst til.  Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Christine Hyldal
20. maj 2021 17:41

Fra 1. juni skal du ikke længere i karantæne i fem dage, når du rejser ind i Grønland og er færdigvaccineret mod corona.

Man slipper dog ikke helt for karantænen, oplyser Naalakkersuisut. 

LÆS OGSÅ Person er anholdt efter karantænetur på værtshus i Nuuk

Selv med to stik i skulderen skal man gå direkte i karantæne, når man lander i Grønland - men i stedet for at vente i fem dage, kan man blive retestet dagen efter ankomst, hvis testcenteret er åbent. 

Karantæne og retest

Du skal være i karantæne i fem dage, når du rejser in i Grønland.

Når du er i karantæne, må du gerne gå en tur, og du må også gerne have kontakt med dem, du bor sammen med. 

Du må gerne købe ind.

Du må ikke besøge andre, få besøg, tage bus eller taxa eller gå på arbejde.

Du skal testes igen fem dage efter ankomst til Grønland. Når testen viser negativ, må du gå på arbejde og vendte tilbage til dit normale liv igen.

Hvis du ikke vil lade dig genteste, skal du blive hjemme i 14 dage og først gå på arbejde, når du er symptomfri.

Hvis testen af den færdigvaccinerede er negativ, kan han eller hun møde på arbejde, deltage i forsamlinger, eller hvad de nu har lyst til. 

Det betyder også, at færdigvaccinerede der ankommer fra Danmark eller udlandet, gerne må holde foredrag og kurser. 

For at være færrdigvaccineret skal man have fået to skud vaccine i skulderen. Det er altså ikke nok kun at have fået en enkelt stik med vaccine fra for eksempel Moderna eller Pfizerbiontech.

Tidligere smittede er ikke omfattet af nye regler

Personer, der ikke er færdigvaccineret, men tidligere har været smittet med Covid-19, er ikke omfattet af de nye regler.

De skal altså i fem dages karantæne ligesom dem, der endnu ikke er vaccineret. 

Der er fuld gang i at lempe coronarestriktionerne lige nu.

19. april blev loftet over forsamlinger udendørs også fjernet. Før da måtte 250 mennesker samles udenfor – nu er der ingen brgrænsninger længere. 

Total genåbning er klar endnu

Indenfor er der heller ikke længere nogen regler om, at der kun må være halvdelen af det antal personer i et lokale, som der er plads til.

LÆS OGSÅ Tøjbutik smider karantænekunder ud

Porten til Grønland er også åbnet på klem igen, fordi det er blevet muligt at rejse ind i landet uden først at være blevet godkendt af Coronasekretariatet. 

En total genåbning af Grønland vil først ske, når 75 procent af alle over 18 år er vaccineret. Formand for Naalakkersuisut, Muté B. Egede, forventer, at det sker til august eller september.

Lige nu der to coronasmittede i Pituffik. 

8.126 er færdigvaccinerede i Grønland.