Nødsignal fra vandrer var et uheld

Tidligt i morges modtog Grønlands Politi et nødsignal fra en vandrer. Det viser sig, at signalet er sendt ud ved en fejl, fortæller Grønlands Politi.
Et nødsignal fra en vandrer blev aktiveret ved en fejl, oplyser politiet. Mandens tur fortsætter derfor helt uden dramatik. Foto © : Air Greenland
16. august 2024 13:27

Grønlands Politi modtog i de tidlige morgentimer et nødsignal. Nu viser det sig, at nødsignalet er blevet aktiveret ved en fejl, fortæller vagtchef Jaaku Andreassen fra Grønlands Politi.

Politiet fik signalet omkring klokken fire i morges og sendte med det samme en SAR-helikopter på vingerne i samarbejde med Arktisk Kommando.

- Hvordan nødsignalet kan aktiveres ved en fejl, skal vi nu undersøge, siger Jaaku Andreassen.

Nødsignalet blev sendt ud fra et sted mellem Ilulissat og Uummannaq, og det viser sig at være en voksen mand, der vandrer. Mandens vandretur fortsætter nu helt udramatisk, og SAR-helikopteren er på vej hjem.