Nivi strammer studie-skruen

Naalakkersuisut sætter med en ny reform farten i vejret på de studerendes uddannelsestempo. Det koster nemlig samfundet dyrt, at så mange bruger lange tid eller falder fra helt fra.
Foto © : Jonas Løvschall-Wedel/KNR
09. december 2015 11:16

De studerende tager for mange år om at blive færdige og mange falder fra, før de overhovedet kommer i mål.

Det skal der laves om på, og naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen har tænkt sig både at svinge pisken og lokke med guleroden, når der i fremtiden uddeles uddannelsesstøtte.

- Det er fordi vi gerne vil have, at folk gør deres uddannelse færdig på normeret tid, siger naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen til KNR.

Hun præsenterede i dag sit udkast til, hvordan uddannelsesstøtten skal se ud i fremtiden.

 

Slut med at forlænge studiestøtten

Helt praktisk betyder den nye ordning, at studerende på videregående uddannelser kun tildeles det antal klip til studiestøtten, som deres uddannelse er normeret til.

Hvis man sakker bagefter må man altså selv betale.

Læs også Grønlandske studerende i Danmark kan komme i klemme

- Vi har flere og flere folk, der gerne vil have en uddannelse, og så er der mange folk, som ikke færdiggøre uddannelsen på normeret tid. Så vi bliver nødt til at sætte en gulerod foran, for at de bliver hurtigere færdige med en uddannelse. 

Det bliver dog stadigt muligt at have ét såkaldt fjumreår, for herefter at starte på en ny uddannelse med et fuldt klippekort til støtten.

 

Hjælper fortsat med billige lån

Systemet slår dog langt fra hånden af de studerende, som bruger længere tid på at komme igennem. De får i stedet mulighed for at tage et uddannelseslån.

Her bliver der dog også lagt nye krav ind. Tidligere betalte Selvstyret et tilskud til afdrag på studedielån, som automatisk var fastsat til 100 procent. Det betød, at hvis man betalte 10.000 kroner af på sit lån, så betalte Selvstyret også 10.000 af på lånet.

Læs også Uddannelseschef: Støtte-lov bliver tolket grundigere end før

Nu bliver tilskuddet halveret. Dog med den tilføjelse, at man fortsat kan modtage hele tilskuddet, hvis man gennemfører uddannelsen på normeret tid, eller gør sin uddannelse færdig inden man fylder 26 år.
 

- Så får du faktisk en gulerod. En ekstra pose penge fra samfundet af, siger Nivi Olsen.

Som noget nyt løber der i fremtiden også renter på studielånet fra de optages, og ikke som nu, hvor det først ske ved studiestoppet.

Ændringsforslaget er nu sendt i høring og forventes behandlet på forårssamlingen, før det kan træde i kræft til august næste år.