Nivi Olsen: Folk må oplyses om god opførsel på de sociale medier

Demokraterne forventer, at udarbejdelsen af kampagnen minimum vil koste 250.000 kroner. Forslaget skal behandles i Inatsisartut 11. november.
- Jeg synes ikke, at det er særlig pænt, og det tror jeg faktisk, at langt de fleste er enige med mig i, skriver Nivi Olsen. Foto © : KNR
04. oktober 2020 14:36

"Tag noget at skyde med og demonstrér. Vi er ikke syge. Politikerne bliver ved med at tage vores penge."

"Nivi, det er ikke kun dig, der har børn, vi andre har også. Hvis jeg var der, havde jeg skudt hende."

"Rådn op og dø, ulækre so."

LÆS OGSÅ Retsmøde om dødstrusler mod Nivi Olsen er udsat

Det er nogle af de kommentarer, som politikeren Nivi Olsen, der er er medlem af Inatsisartut for Demokraatit, møder, når hun bevæger sig rundt på de sociale medier.

Det er dog ikke alene Nivi Olsen, som stå for skud. Billeder af hendes børn bliver også kommenteret: "Luderbørn" var en af kommentarerne.

Sker også for andre

Og nu har hun stillet et forslag til Inatsisartut om, at der skal laves en oplysningskampagne om god opførsel på de sociale medier.

- Jeg tror jeg faktisk, at langt de fleste er enige med mig i, skriver hun i beslutningsforslaget.

Hendes egne oplevelser er ikke alene grund til, at hun kommer med forslaget. Hun skriver, at der er andre, som også har oplevet at blive udsat for respektløshed og er blevet nedgjort på sociale medier.

- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der bliver svinet til på denne måde. Denne form for dårlig opførsel finder dagligt sted især på Facebook, men formentlig også på andre sociale medier, skriver Nivi Olsen i beslutningsforslaget. 

LÆS OGSÅ Demokraatit siulittaasuat eqqartuussivimmiissasoq: Toqumik sioorasaarneqarpunga

Demokraterne forventer, at udarbejdelsen af kampagnen som minimum vil koste 250.000 kroner.

Forslaget skal behandles i Inatsisartut den 11. november.

Nivi Olsen har også oplevet, at blive truet på livet. Hun meldte sagen til politiet.