Se traileren: Nive Nielsen og Sir John Franklin er i fare i stor tv-serie

Det bliver koldt, voldsomt og uhyggeligt, når den grønlandske skuespiller og singer-songwriter Nive Nielsen drager på ekspedition med Sir John Franklin.
Foto © : Helle Nørregaard
20. januar 2018 17:04
The Terror Trailer Season 1 (2018) New amc Series

Det sker i den stort anlagte tv-serie ’The Terror’, der får premiere i USA den 26. marts i år.

Den første trailer til 'The Terror' er netop blevet offentliggjort på youtube og det ser ud til at blive en tv-serie, hvor karaktererne går en hård tid i møde.

Seriens historie er delvist baseret på polarforskeren Sir John Franklin ekspedition, hvor han forsøgte at gennemsejle Nordvestpassagen i 1847.

LÆS OGSÅ Nive Nielsen lykkelig over rolle i stjernebesat tv-serie

Men historien er også tilført et overnaturligt element. Det er nemlig ikke kun isen og kulden, der tager livet af Sir John Franklin og hans mænd.

Blandt de medvirkende er den grønlandske skuespiller og singer-songwriter Nive Nielsen i rollen som Lady Silence, der er en af seriens eneste kvinder.

LÆS OGSÅ Nive på rollelisten i stor international serie

I september sidste år fortalte Nive Nielsen til KNR, at det har været en stor oplevelse for hende at spille med i tv-serien og at hun er meget glad.

Det er Ridley Scott, der er instruktør på tv-serien, der indtil videre tæller en sæson på ti afsnit.