NIIK roser ny arbejdsgruppe for handicappedes rettigheder
Fredag i næste uge fremsætter naalakkersuisuts handicappolitik til behandling i Inatsisartut.
Lovforslaget fylder 32 sider, og bemærkningerne 110 sider.
Sideløbende har Anna Wangenheim (D), naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, taget til tasterne på sociale medier.
Her skriver hun, at der er god grund til at samarbejde med den danske stat for at sikre at personer med handicaps rettigheder bliver opfyldt.
Nu skal en arbejdsgruppe mellem Grønland og Danmark netop gå i gang med dét arbejde.
Det vækker begejstring hos Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK).
- NIIK støtter op om naalakkersuisoq Anna Wangenheims udmelding om varslet styrket samarbejde mellem Grønland og Danmark på handicapområdet, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
- Vi håber på et forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af alle partier, myndigheder og at civilsamfundet inddrages løbende.
Fælles ansvar overfor FN
Konsekvenserne, for at personer med handicaps rettigheder ikke bliver opfyldt, kan være alt fra kriminalitet, misbrug, fattigdom og hjemløshed, skriver NIIK.
Her mener organisationen, at både den danske stat og naalakkersuisut har et ansvar overfor FN.
- Der er massivt behov for det arbejde, der nu igangsættes. Vi må gennem samarbejde på tværs af myndigheder, civilsamfund og rigsfællesskabet lykkes, skriver organisationen.
Herefter opfordrer NIIK til, at civilsamfundet involveres i arbejdsgruppens arbejde.
- NIIK stiller al vores specialviden og netværk til rådighed for arbejdsgrupper, naalakkersuisut og alle partier. Vi ved, hvor systemet virker, hvor der er fejl, og vi kan pege på både fremtidige og hidtidige problemstillinger.
Oplever udfordringer
NIIK skriver i deres pressemeddelelse, at personer med handicap, som er overgået fra det danske til det grønlandske system, er blevet anbragt uhensigtsmæssigt.
- Hjemtagne anbringes ofte i helt fremmede byer og til ringere tilbud, end de kom fra, skriver NIIK.
Derudover opridser organisationen en række andre udfordringer, som personer med handicap oplever i samfundet.
Det kan være alt fra at have svært ved at blive ansat i et job, få en uddannelse, deltage i sociale aktiviteter.
Desuden fortæller organisationen, at der er fordomme i både det private såvel som det offentlige.
- Mange med handicap har meget store udfordringer og skal se meget langt for at få deres basale rettigheder opfyldt.
Også de juridiske udfordringer ligger organisationen på sinde. For de oplever, at der mangler en klagevejledning.
- De mangler kompetent støtte både i anbringelse og hjemme, netværk og bisiddere i mødet med det offentlige. De fleste familier kender ikke lovgivning, rettigheder, og hvad loven betyder for dem.
- De og pårørende har typisk ikke nogen at sparre med eller juridisk hjælp. De fleste handicappede og pårørende er bange for at kritisere systemet eller klage, fordi de er afhængige af offentlig hjælp. Det er et demokratisk og menneskeretligt problem, uanset frygtens berettigelse.
