”Allu” er et samlingssted for grønlandske efterskoleelever i Danmark og en gruppe unge frivillige, der sammen skaber et pusterum og et støttende netværk i en travl efterskolehverdagFoto: Foreningen Grønlandske Børn

Netværk skal hjælpe grønlandske efterskoleelever i Danmark

Har du en datter eller søn, der skal på efterskole i Danmark? Så er netværket Allu måske noget for dem.

I disse dage drager en masse grønlandske teenagere afsted på efterskoleophold i Danmark. Og for nogle, kan det være svært, at flytte til et nyt land, tale et andet sprog og tilpasse sig den danske kultur.

Omkring 20 procent af grønlandske unge afbryder deres efterskoleophold i Danmark. Derfor har Foreningen Grønlandske Børn med det formål at mindske frafaldet på efterskolerne, tilbudt grønlandske efterskoleelever at være tilknyttet netværket Allu. Et projekt, der blev startet op i 2015:

- I 2015 har 20 unge været igennem Allu, og vore erfaringer er rigtig gode. Når vi spørger de unge hvad Allu har betydet for dem, så svarer de, at det har haft betydning for, at de rent faktisk har gennemført efterskoleopholdet, fortæller projektleder hos Foreningen Grønlandske Børn Naja Eriksson til KNR, og fortsætter:

- Og det er jo netop dét, vi gerne vil: Med Allu vil vi støtte de unge til at fuldføre deres efterskoleophold. Vi mener, at det er et stærkt kort at have på hånden og giver gode forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet, siger Naja Eriksson.

Flere unge og frivillige

Foreningen Grønlandske Børn vil gerne have 60 unge gennem Allu i år, og håber det kan lykkes med at få kontakt til de unge, så foreningen kan fortælle om Allu og hvorfor det er fedt at være med.

- De fleste vil jo rigtig gerne være med og have kontakt til andre grønlandske unge i en tid, hvor de er langt væk hjemmefra - vi skal bare være gode til at udbrede kendskabet til Allu, fortæller Naja Eriksson.

Foreningen har derfor oprettet en facebook-gruppe, hvor de unge selv kan gå ind og være en del af fællesskabet og orientere sig i, hvad der foregår i Allu-netværket.

Sidste skoleår havde netværket tilknyttet ni frivillige, og foreningen håber på at endnu flere vil melde sig i år, hvor mange flere gerne skal have glæde af Allu-netværket.

Efterskolekonsulterne fra Sprogcentret i Sisimiut oplyser til KNR, at 267 unge har fået bevilget støtte til efterskoleophold i Danmark. Sidste år var der 51, ud af 265 bevilgede elever, der valgte at afbryde efterskoleophold før tid.

Du kan læse mere om Allu her.

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt