- Det har givet grobund for mere biologisk produktion i Kane Bassin i og med sollys har kunnet bryde igennem havets overflade, skriver Naturinstituttet.Foto: Fernando Ugarte

Naturinstituttet: Isbjørne i Nordgrønland har det midlertidig godt

Klimaforandringerne har givet en grobund for biologisk produktion i Kane Bassin. Det har givet en masse foder og dermed flere og federe isbjørne. Men kan kun være midlertidigt, siger Naturinstituttet.

- Bestanden af isbjørne i Avanersuaq - Kane Bassin bestanden, er gået frem, mens de fleste isbjørnebestande i resten af Arktis, er presset.

Det skriver Grønlands Naturinstitut i en pressemeddelelse.

Isbjørnebestanden i Kane Bassin, som ligger udfor Qaanaaq, har det godt i øjeblikket. Det er fordi, at en stor del af den flerårig havis smelter mere og mere i løbet af årene.

- Det har givet grobund for mere biologisk produktion i Kane Bassin i og med sollys har kunnet bryde igennem havets overflade, skriver Naturinstituttet.

LÆS OGSÅ Naturinstitut om isbjørne i Qeqertarsuatsiaat: De vil fortsætte med at lede efter mad

Det kan isbjørnene i Kane Bassin mærke. Det er på baggrund af undersøgelser lavet af forskere fra Grønlands Naturinstitut og deres kollegaer fra Canada, Norge og USA, som viser, at der er flere isbjørne end før. 

I en tidligere undersøgelse fra 1993 til 1997 var bestanden nede på omkring 225 isbjørne.

I en nyere undersøgelse fra 2012 til 2016 havde bestanden vokset sig til omkring 360 isbjørne.

- Derudover viser undersøgelserne også, at isbjørne i de senere år, er begyndt at anvende et større område end tidligere, skriver Naturinstituttet.

Har det godt kun midlertidig

Men de gode forhold for isbjørnene i Kane Bassin kan formentlig være kortvarigt, påpeger forskerne.

- Hvis havet udfor Qaanaaq yderligere opvarmes, kan de blive lige så udsatte og sårbare som deres fæller i sydligere områder, siger seniorforsker Kristin Laidre fra Grønlands Naturinstitut i pressemeddelelsen.

Forskeren peger på isbjørne som lever i de sydligere områder i Grønland, hvor der er længere perioder med åbent hav uden is, som betyder at isbjørnene bruger mere tid på land. På havisen kan isbjørnene nyde godt af at fange fede sæler, men på land er det sværere for dem at finde føde.

LÆS OGSÅ Forsker om efterårssamlingen: Finanslov, isbjørne og Nuugatsiaq skal du holde øje med

- Hvis der ikke sættes noget ind for at afbøde klimaforandringerne, kan isbjørne i Kane Bassin lide den samme skæbne som bestande i sydligere områder, siger Kristin Laidre fra Grønlands Naturinstitut.

Isbjørne bestanden i Kane Bassin er en lille bestand med kun 1-2 procent af de isbjørne som findes i Arktis. Bestanden er en af verdens nordligste isbjørne bestande.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt