NASA finder planet der ligner Jorden

Med hjælp fra rumteleskopet Kepler har rumforskere fra Nasa spottet en planet, Kepler-452b, der har mange ligheder med Jorden, oplyser forskerne fra det amerikanske rumcenter.
Foto © : NASA
Skrevet af Karsten Sommer
24. juli 2015 09:01

Planeten er omkring 60 procent større end Jorden, og den befinder sig 1400 lysår fra Jorden i stjernetegnet Svanen.

Forskerne beskriver opdagelsen som det længste, man indtil videre er nået i forsøget på at finde et sted, der ligner Jorden.

Kepler-452b cirkulerer om sin sol i omkring samme afstand, som der er mellem Jorden og Solen.

 

Kan have vand

Amerikanerne mener, at Kepler-452b er stenet og ligner Jorden, og den befinder sig i den rette afstand fra solen til at kunne have vand, der regnes som forudsætning for liv.

Kepler-teleskopet, der blev sendt op i 2009, sporer planeters bevægelser ved at måle små forskelle på lysmængderne fra 160.000 stjerner.