Nammineq: Undersøg om de grønlandsksprogede forfordeles

Løsrivelsesbevægelsen Namminaq ønsker, at Hjemmestyret undersøger, i hvor høj grad de rent grønlandsksprogede står i samfundets skygge herhjemme i forhold til de borgere, der er dobbelt- eller dansksprogede.

Undersøgelsen skal blandt andet afdække, hvad det betyder, at cheferne i virksomhederne ofte er dansksprogede.

- De grønlandsksprogede har ikke så gode vilkår som dansksprogede, da mange arbejdspladser har en dansk ledelse. Og det gør, at det er sværere at kommunikere, siger Frans Heilmann der er næstformand for foreningen.

Han peger på, at der livet igennem er forskelle mellem de rent grønlandsksprogede og de dansk- og dobbeltsprogede, fordi folk, der kan dansk, er bedre uddannede, og dermed får en bedre position i samfundet. Og listen med de dansksprogedes fordele er lang, mener Frans Heilmann:

- De får højere løn og bedre boliger. Desuden er det et demokratisk problem, at grønlandsksprogede skal betjenes af dansksprogede embedsmænd i det offentlige, samt at advokater og revisorer er dansksprogede. Dermed er de grønlandsksprogede dårligere stillet end de dansksprogede, siger Frans Heilmann.