Naalakkersuisut sætter fokus på sårbar lomvie på Trækfuglenes Dag
Verden over får fugle på træk i dag lidt mere opmærksomhed end normalt. 8. maj er nemlig Trækfuglenes Dag.
Det er en dag, der understreger behovet for at beskytte trækfugle og deres levesteder. Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse. Her fremhæver naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Aqqaluaq B. Egede, at det særligt gælder for lomvien, som der bliver færre og færre af her i landet.
- I anledning af World Migratory Day 2021 (Trækfuglenes Dag red.) og lomviens nuværende situation i Grønland henledes der til, at vi i fællesskab tager ansvar og passer på lomvien, skriver Aqqaluaq B. Egede.
Han oplyser videre, at departementet er gået i gang med en revision af fuglebekendtgørelsens afsnit om lomvier. Det har departementet gjort "i håb om at afhjælpe den negative situation", skriver Aqqaluaq B. Egede og henviser til tilbagegangen af ynglende lomvier her i landet.
Internationalt samarbejde
Ifølge biolog og forsker ved Grønlands Naturinstitut, Aili Lage Labansen, giver dagen anledning til at fremhæve det samarbejde, der foregår på tværs af landegrænser, når det gælder migrerende fugle.
- Typisk så flytter fugle sig fra deres vinterområder til deres sommerområder. Det vil sige, at de har et område, hvor de yngler, og et andet område hvor de spiser resten af året.
- Det betyder, at vi har fuglebestande, som bliver delt af flere forskellige lande og dermed også af flere forskellige stater og forvaltningsenheder. Det gør selvfølgelig, at det er relevant at skabe opmærksomhed om, at det er vigtigt med internationalt samarbejde, siger Aili Lage Labansen til KNR.
Presset bestand
Grønlands Naturinstitut rådgiver blandt andet Naalakkersuisut om bæredygtig forvaltning. Aili Lage Labansen er tilknyttet afdelingen for fugle på naturinstituttet og forsker blandt andet i polarlomvien.
- Det er en fugleart, der er presset, fordi den overvejende er i tilbagegang i det meste af landet. Samtidig er det også en fugl, vi jagter på, og den jagt skal helst være bæredygtig, siger Aili Lage Labansen.
Fakta om lomvien
Lomvien er en havfugl, som kun lægger et æg om året.
I Grønland er der primært ynglekolonier op langs vestkysten og to på østkysten.
Kun I Qaanaq er kolonierne stabile. I resten af landet er de i tilbagegang.
Lomvien migrerer blandt andet til Grønland fra Canada, Svalbard og Island.
Lomvien begynder først at yngle, når den er fire-fem år gammel. Det betyder, at den reproducerer sig selv meget langsomt.
Hvis en bestand af lomvier først er blevet mindre, tager det altså lang tid for bestanden at vokse igen.
Kilde: Biolog Aili Lage Labansen ved Grønlands Naturinstitut
Hun tilføjer, at selvom jagt på lomvier er blevet mindre de sidste tyve år, er lomviebestanden stadig i tilbagegang. Ikke kun her i Grønland men også på Svalbard og på Island.
- Meget tyder på, at det er klimaet, der er en stor synder, men det gør netop, at det er endnu vigtigere at regulere på det, vi kan regulere på som mennesker og samfund, og det er fangsten. Derfor har vi fra Naturinstituttet side anbefalet en meget mere reduceret fangst, end vi ser i dag, siger Aili Lage Labansen.
- Faktisk har vi anbefalet, at man i ti år prøver at stoppe helt for fangsten for at se, om det kan stoppe tilbagegangen af lomviebestanden i Grønland men også i den østlige del af Nordatlanten i vores nabolande, uddyber biologen.
Mulig fælles forvaltning med nabolande
Og lomviernes sårbare situation er altså her på Trækfuglenes Dag et fokusområde for Naalakkersuisut.
Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Aqqaluaq B. Egede, giver nemlig udtryk for, at departementet for fangst og fiskeri bakker op om et initiativ om at mødes med de nordatlantiske lande, som Grønland deler bestande af lomvier med.
På mødet lægges der op til at undersøge muligheden for at indgå en aftale om en fælles forvaltning af de delte bestande af lomvier.
