Naalakkersuisut fandt penge til forbedring af servicekontrakter
Ifølge ændringsforslaget afsættes der 18,1 millioner kroner til tillægsaftaler til de nye servicekontrakter på passagertransport.
- Arbejdet med indgåelse af tillægsaftalerne pågår og indgår i aftale om finansloven for 2017. Med tillægsaftalerne vil det søges at forbedre trafikserviceringen i sydgrønland og Diskobugten, står der i ændringsforslaget.
Læs også Aqqaluaq forventer store udgifter
Servicekontrakterne skulle have kostet 123 millioner kroner inklusiv en tillægsbevilling til børne- og pensionistrabatter. Den nye tillægsbevilling øger beløbet med 15 procent til samlet 141 millioner.
Ændringsforslaget er underskrevet af den tidligere naaalakkersuisoq for finanser Randi Vestergaard Evaldsen fra Demokraterne.
Læs også Servicekontrakter: IA kvitterede for forringelser
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den nye naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede, om hvorvidt ændringsforslaget står ved magt, og der rent faktsik afsættes flere penge til servicekontrakterne, efter at der er kommet en ny koalition.
Læs også Kielsen: Inatsisartut har selv godkendt økonomien i servicekontrakterne