Naalakkersuisut afviser endeligt australsk mineselskab
Naalakkersuisut har netop offentliggjort, at Departementet for Råstoffer og Justitsområdet i dag har meddelt Greenland Minerals A/S, at man vil give dem afslag på deres ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Kuannersuit.
Det på trods af, at Greenland Minerals i midten af maj truede med at stævne den grønlandske stat, efter et flertal i Inatsisartut i 2021 besluttede at droppe planerne om at udvinde sjældne jordarter i en ny mine i Kuannersuit-fjeldet. Noget som Kammeradvokaten har vurderet, kan ende med at koste statskassen et større milliard beløb.
Særligt udsigten til, at der ville blive udvundet radioaktivt uranmalm som biprodukt, skabte stor debat og bekymring for både natur, dyr og mennesker i området.
Selskabet Energy Transition Minerals havde indtil da brugt et milliardbeløb på forundersøgelser.
Energy Transition Minerals fik i 2007 tilladelse af Danmark og Grønland til at undersøge mulighederne for at anlægge en mine i Kuannersuit-fjeldet.