Naalakkersuisoq for Uddannelse: Ikke et ansvar for de grønlandske huse

De grønlandske studerende bør have mulighed for ekstra undervisning i dansk, inden de begynder på deres uddannelse i Danmark, siger direktøren i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Naalakkersuisoq for Uddannelse anerkender problemet, men mener ikke, at særligt forberedende undervisninger i dansk er vejen frem.
Skrevet af Sara K. Jakobsen
19. januar 2015 17:36

 

Frafaldet af grønlandske studerende  fra uddannelser i Danmark skaber bekymring, hos de grønlandske huse. De samlede direktører i de grønlandske huse, skriver i et åbent brev til naalakkersuisoq for uddannelse, at Selvstyret bør skabe en ordning, der giver den enkelte studerende mulighed for ekstra danskundervisning.

Læs også Grønlandske huse i Danmark frygter massive frafald

- Det kunne være stærkt ønskeligt, hvis man så på de her muligheder, som vi næsten ikke har i dag, og give de her ekstra undervisninger eller forberedelser til skolegang, siger direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen. 

 

- Vi ser meget gerne, at der bliver åbnet op omkring, så vi bliver i stand til at forberede dem endnu mere, end vi gør i dag, siger Søren Stach Nielsen.

 

En anden vej
Men, det er ikke nok med den løsning, lyder det fra naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen. Hun mener, at man istedet skal stramme op omkring sprogundervisningen i folkeskolen.

 

- Hvis vi skal komme med en hurtig løsning, er det acceptabelt, hvis det var i en kort periode. Men jeg kan ikke acceptere, at man implementerer ekstra undervisninger, blot tre måneder før studiestart, siger Nivi Olsen, som mener der skal mere grundlæggende forandringer til.

 

- Jeg synes hellere, at man skal vende blikket mod folkeskolereformen, og sørge for, at eleven allerede fra 1.klasse bliver præsenteret for grønlandsk, dansk og ikke mindst engelsk undervisning, så de efter endt folkeskole kan magte alle de sprog.

 

Uddannelseskraven stiger
Direktørerne gør opmærksom på, at uddannelseskravene i Danmark stiger i år. Derfor kræver de handling og bevilling fra Selvstyrets side, i den nærmeste fremtid, så de eventuelt selv kan tilbyde en måneds ekstraundervisninger før studiestart.

 

Men naalakkersuisoq for Uddannelse efterlyser altså en anden løsning. Derfor vil hun nu i dialog med direktørerne for at finde en anden vej.

 

- Det er vigtigt, at vi snart kommer med en holdbar løsning til de unge. Jeg ved, at der i Danmark er flere muligheder for intensiv undervisninger i dansk. Vi skal se på de muligheder nu, og den opgave tager jeg fat på nu, siger naalakkersuisoq for Uddanelse, Nivi Olsen, fra Demokraterne.