Naalakkersuisoq om angreb i Frankrig: Det er sørgeligt

Vittus Qujaukitsoq er røstet over angrebet i Frankrig.
Vittus Qujaukitsoq sammen med den arktiske ambassadør og udenrigsdirektøren Foto © : KNR
Skrevet af Mads Pedersen
15. juli 2016 13:41

Endnu et terrorangreb har ramt Frankrig og chokeret verden. Denne gang er det den populære sydfranske feriedestination Nice, som var målet for et angreb, som har kostet mindst 84 personer livet.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender befandt sig selv i Frankrig under angrebet og sender sine tanker til ofrene.

Vittus Qujaukitsoq kalder det sørgeligt og forfærdeligt, at det kan ske på den franske national dag.

Han fortæller samtidigt, at han har oplevet sikkerhedsopbuddet som massivt i Frankrig.

- Det er sørgeligt at det sker under den franske nationaldag.

- Til trods for at der er stærke sikkerhedsforanstaltninger så er det åbentbart muligt at begå angreb, siger Vittus Qujaukitsoq, der lige nu befinder sig i Tyskland, til KNR.

Læs også Der er hjælp til grønlandske turister i Frankrig

Læs også  84 mennesker dræbt af lastbil i Nice