Naalakkersuisoq har endnu ikke meldt klart ud om hellefiskens størrelse
Karl Tobiassen, der er naalakkersuisoq for fiskeri (S), har modsagt sig selv. Først sagde han, at hellefisken i Ilulissat ifølge data fra indhandlingen bliver større. Men efter mindre end 20 dage skrev han i et svar til Inatsisartutmedlem Hans Enoksen, at hellefiskene bliver mindre.
De modstridende udmeldering har skabt en del forvirring hos Hans Enoksen (N), og Jens-Frederik Nielsen (D) begge medlemmer af Inatsisartut og de to fiskere organisationer SQAPK og KNAPK.
Størrelsen på hellefisk
Ifølge Grønlands Naturinstitut bliver hellefisken i Diskobugt mindre.
Der fanges også færre stote fisk, viser forskernes undersøgelser fra 2019 og 2020 i netop det område.
Helt konkret var den gennemsnitlige størrelse i 2019 over 50 centimeter, mens den gennemsnitlige størrelse faldt under 50 centimeter året efter.
For 12 år siden var den gennemsnitlige indhandlingsstørrelse over 57 centimeter.
Og for 20 år siden var hellefisk, som blev fanget fra langline om sommeren, endnu større. Den gennemsnitlige størrelse på fisken var nemlig 64 centimeter hvilket betyder, fisken er blevet 14 centimeter mindre i løbet af de seneste 20 år.
Derfor har de sagt til KNR, at de kræver et utvetydigt svar fra naalakkersuisoq om hans egen vurdering af hellefiskens størrelse i Ilulissat.
Derfor har KNR spurgt naalakkersuisoq:
Mener du som naalakkersuisoq, at hellefiskene i Ilulissat bliver større eller mindre?
- Biologerne siger, at de bliver mindre. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke bestrider deres udmelding. Men jeg vil også understrege, at andre har udmeldt det modsatte, siger Karl Tobiassen.
Har ikke vurderer
Han gengiver med andre ord blot andres vurderinger, og kommer ikke med helt egen vurdering som naalakkersuisoq.
Derfor har vi ved KNR spørg ham igen:
Jeg forstår ikke, hvad du mener, derfor jeg spørger igen. Hvad mener du selv som naalakkersuisoq?
- Jeg har allerede pointeret min vurdering omkring det spørgsmål, svarer Karl Tobiassen.
LÆS OGSÅ Jens-Frederik: Nu må Naalakkersuisut melde klart ud
Selvom KNR havde uddybende spørgsmål, havde naalakkersuisoq ikke mere tid til et fortsat interview.
KNR har kontaktet naalakkersuisoq for et nyt interview, men hans departement har ikke svaret endnu.