Jens-Frederik: Nu må Naalakkersuisut melde klart ud

Der er forvirring efter naalakkersuisoqs modstridende meldinger om størrelsen på hellefisk. Nu kommer Demokraatit på banen og vil høre Naalakkersuisut klare holdning.
- Vi ved i dag ikke om naalakkersuisoq mener, at hellefisken bliver mindre eller større, siger Jens-Frederik Nielsen. Foto © : Ane-Marie Petersen/KNR
Skrevet af Andreas Wille
23. maj 2022 12:39

- Naalakkersuisoq må komme med rigtige fakta. Han skal ikke gemmer sig. Han skal sige, hvad han mener, siger formand for Demokraatit, og medlem af Inatsisartut, Jens-Frederik Nielsen til KNR.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq ændrer mening om hellefiskens størrelse: Naturinstituttets undersøgelser er fuldt ud troværdige

Han reagerer på en speget sag, hvor Karl Tobiassen, der er naalakkersuisoq for fiskeri (S), har udtalt sig i to modstridende retninger: At hellefisken i Ilulissat ifølge data fra indhandlingen bliver større. Senere skriver han i et svar til Inatsisartutmedlem Hans Enoksens paragraf 37-spørgsmål, at han har tillid til de biologiske anbefalinger, der viser det modsatte: Nemlig at hellefiskene bliver mindre.

Størrelsen på hellefisk

Ifølge Grønlands Naturinstitut bliver hellefisken i Diskobugt mindre. 

Der fanges også færre stote fisk, viser forskernes undersøgelser fra 2019 og 2020 i netop det område.
 

Helt konkret var den gennemsnitlige størrelse i 2019 over 50 centimeter, mens den gennemsnitlige størrelse faldt under 50 centimeter året efter.
 

For 12 år siden var den gennemsnitlige indhandlingsstørrelse over 57 centimeter.
 

Og for 20 år siden var hellefisk, som blev fanget fra langline om sommeren, endnu større. Den gennemsnitlige størrelse på fisken var nemlig 64 centimeter hvilket betyder, fisken er blevet 14 centimeter mindre i løbet af de seneste 20 år.

- Det er ikke på sin plads, at naalakkersuisoq melder ud med to så forskellige meninger. Han har som naalakkersuisoq pligt til at tale sandt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Flere vil vide klare holdning

Medlem af Inatsisartut og formand for oppositionspartiet, Naleraq, Hans Enoksen har kritiseret naalakkersuisoq for fiskeri og sagt, at Tobiassens udmeldinger er usammenhængende. Hans Enoksen vil også høre naalakkersuisut’s rigtige mening om hellefiskestørrelsen i Ilulissat.

- Informationerne stikker i hver sin retning. Naalakkersuisoq melder ud, at hellefiskene bliver større og større, mens hans departement siger, at hellefiskene blive mindre. Her er fejlen meget klar, siger han i sidste uge til KNR.

Han er ikke ene om ønsket om at vide hvad naalakkersuisoq egentlig mener. To fisker- og fanger organisationer, KNAPK og SQAPK vil også høre naalakkersuisoq’s rigtig mening om hellefiskens størrelse i Ilulissat. De har de to organisationer udtalt til KNR i sidste uge.

LÆS OGSÅ Fiskerorganisationer: Hvad mener du selv, naalakkersuisoq?

Men Karl Tobiassen har endnu ikke meldt klart ud om, hvad han egentlig mener om hellefiskens størrelse. Derfor er der flere og flere, der efterlyser hans rigtige mening.

- Han må tale sandt. Nu er det på tide, at vil hører Naalakkersuisuts klare holdning. Vi ved i dag ikke om naalakkersuisoq mener, at hellefisken bliver mindre eller større, siger Jens-Frederik Nielsen.