- Det er en ekstraordinær tid, siger Vittus Qujaukitsoq. Foto: Naalakkersuisut

Naalakkersuisoq for finanser: Solidaritet er nødvendig

Selvstyrets ressourcer skal bruges på at bekæmpe coronasmitten. Men det bliver nødvendigt at tage lån i banken.

Coronakrisen koster penge. Mange penge. Både for de enkelte virksomheder men også for de offentlige.

Selvstyret breder et sikkerhedsnet ud under de virksomheder, der bliver ramt af krisen, og de arbejdstagere, der mister arbejde eller indtægt. Og det vil kunne mærkes på landskassens beholdning af penge, siger naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq.

- Det er en ekstraordinær tid. Det har den konsekvens, at mange samfundsopgaver bliver udskudt. Og vi vurderer i Naalakkersuisut, at udgangspunktet skal være, at ressourcerne skal bruges på at bekæmpe coronasmitten.

LÆS OGSÅ Uvist hvor alle millioner til hjælpepakke skal findes henne

Derfor opfordrer han borgerne til at udvise solidaritet. For der vil komme reformer i samfundet, der skal reducere omkostningerne, siger han.

- Som følge af status er samfundets forståelse og solidaritet nødvendig, siger han. 

Samtidig beder han sine poltikerkolleger om tilbageholdenhed med nye forslag, der koster penge.

 

Hjælpepakke til erhvervslivet
Pakken skal hjælpe landets virksomheder med at klare sig igennem coronakrisen. Pengene skal forhindre fyringer og kompensere for tabte indtægter.

50 millioner kroner til en akutpakke med hjælp til selvstændige og til service- restauration- og turisterhverv.

100 millioner kroner til en generel pakke til blandt andre fiskeri-, transport- og anlægssektoren.

107 millioner kroner til løn til hjemsendte medarbejdere for at forhindre fyringer.

Udsættelse af skatter og afgifter for virksomhederne. Dette tiltag koster landskassen 250 millioner kroner om måneden.

Departement for erhverv skal bidrage 

Hjælpepakkerne koster lige nu en halv milliard kroner.

Formand for Inatsisartuts finans- og skatteudvalg, Hermann Berthelsen(S), fortalte torsdag, at landskassen har 1,6 milliarder kroner stående, og at det er dér, pengene skal hentes.

Vittus Qujaukitsoq gør dog opmærksom på, at ”de penge naturligvis ikke kan bruges til alt muligt”.

- Nogle af pengene er bundet til den såkaldte anlægs- og renoveringsfond til finansiering af byggeri, siger han.

Anlægs- og Renoveringsfonden reguleres overordnet af Budgetloven.

Men også Departementet for Erhverv stille op med penge, siger Vittus Qujaukitsoq.

De tre elementer i hjælpepakken koster i øjeblikket i alt 250 millioner kroner.

- De bliver finansieret ved at afsætte penge fra departementet for erhvervsbevillingsramme. Det er ikke ekstra bevillinger, men de finansieres ved at udskyde opgaver.

LÆS OGSÅ Hjælpepakke redder de ansattes job

Og så er der udsættelse af skatter og afgifter for virksomhederne. Her regner Naalakkersuisut med at bruge 250 millioner kroner hver måned, så længe krisen varer. Men Naalakkersuisuts kassemester vurderer, at det på længere sigt ikke kommer til at koste landskassen penge.  

- Tiltaget med at udskyde betaling af skatter og afgifter finansieres ved at tage af landskassens beholdning, da vi må regne med, at landskassens indtægter fra skatter og afgifter kommer senere, siger han.

Men det bliver nødvendigt, at tage kontakt til bankerne.

- En ting er sikker. Som følge af coronaepidemien vil det blive nødvendigt at optage lån, siger Vittus Qujaukitsoq.

 

Præcisering 3. april kl. 16.30

Tidligere fremgik det i artiklen, at Anlægs- og Renoveringsfonden hører under Karl Frederik Danielsens ressortområde i Departementet for Boliger og Infrastruktur. Den sætning er præciseret til, at Anlægs- og Renoveringsfonden reguleres overordnet af Budgetloven.

Kommentarer