Naalakkersuisoq åbner for at tælle narhvaler i Østgrønland
Der skal afsættes mere tid til at undersøge omfanget af narhvaler på Grønlands østkyst.
Det mener Inuit Ataqatigiits Aqqaluaq B. Egede, der er naalakkersuisoq for fangst og fiskeri. Udmeldingen kommer forud for efterårssamlingens debat om netop narhvaler i Østgrønland.
- De optællinger og undersøgelser, vi har brug for, skal fortsat udvides, så de forekomster af narhvaler, der er, kan vurderes grundigt. Derfor er større optællinger og flere midler til at iværksætte dem velkommen, siger Aqqaluaq B. Egede.
Færre narhvaler i Østgrønland
Ud fra en tælling i 2008 beregnede biologerne, at der var omkring 2000 narhvaler i Ittoqqortoormiit. I 2017 var tallet nede på 300.
I Kangerlussuaq er antallet af narhvaler faldet fra cirka 600 narhvaler i 2008 til cirka 300 i 2016. I Tasiilaq er tallet endnu lavere.
Naturinstituttet har beregnet, at en sommeroptælling af narhvaler i Ittoqqortoormiit, Kangerlussuaq og Tasiilaq med møder, fanger-deltagelse samt analyser koster 3.1 millioner kroner.
Desuden påpeger instituttet, at sådan en tælling vil kræve ekstra penge på finansloven til Naturinstituttet eller en omprioritering af planlagte aktiviteter.
Kilde: Afdeling for Pattedyr og Fugle på Naturinstituttet
En ny optælling og øgede kvoter på fangst af narhvaler i Østgrønland er noget, som flere politikere i Inatsisartut sigter efter på efterårssamlingen.
Det gælder for eksempel Harald Bianco og Knud Mathiassen fra Inuit Ataqatigiit. De foreslår en ny optælling af narhvaler om sommeren. Optællingen skal have større rækkevidde end ved den seneste optælling, og så skal lokale fangere inddrages.
Emanuel Nûko fra Naleraq giver udtryk for, at Naleraq går ind for at forhøje de tilladte
fangstmængder for narhvaler ved Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.
Lars Poulsen fra Siumut har også en holdning til sagen. Han mener ligeledes, at der er behov for en ny optælling af narhvaler i området. Han har en ambition om, at en ny optælling skal øge kvoten for fangst af narhvaler i Tasiilaq. Det sagde han for nylig til KNR.
Ny tælling vil ikke ændre på biologernes rådgivning
Men ifølge biologerne er antallet af narhvaler i Østgrønland faldet drastisk over de senere år. Faktisk er der så få narhvaler tilbage, at de helt bør fredes. Det sagde Fernando Ugarte, der er chef for afdelingen for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut, til KNR i september
Naturinstituttet har forud for Efterårssamlingen sendt et notat til naalakkersuisut med samme budskab. Her understreger afdelingen for pattedyr og fugle nemlig, at det er ”meget usandsynligt, at endnu en sommertælling af narhvaler i Østgrønland vil gøre det muligt at ændre den nuværende videnskabelige rådgivning på nul fangst.”
Og det er, fordi bestandene er så små, lyder forklaringen fra biologerne.
Men den biologiske rådgivning vejer ikke alene i vægtskålen, når Naalakkersuisut fastsætter kvoter. Fangerne skal også høres, lyder det fra Aqqaluaq B. Egde.
- Derfor er jeg som naalakkersuisoq for fangst og fiskeri forberedt på at høre meninger fra Naturinstituttet og fangerne, så deres meninger kan mødes. Alle fangstdyr skal fortsat være bæredygtige og beskyttes, siger han.
Spørgsmålet om bæredygtighed
Men i biologernes øjne er bæredygtigheden i fangsten svær at få øje på. Der bør nemlig slet ikke fanges narhvaler i Østgrønland. Den opfordring kommer fra det videnskabelige udvalg i North Atlantic Marine Mammal Commission.
Udvalget anbefaler heller ikke, at der laves en sommeroptælling langs Østgrønland. Det fremgår også af Naturinstituttets notat til naalakkersuisut om sagen.
Naalakkersuisuts narhvalskvoter for Østgrønland
Forvaltningsområde Tasiilaq
2020: 10
2021: 5
2022: 0
2023: 0
Forvaltningsområde Kangerlussuaq
2020: 0
2021: 10
2022: 15
2023: 10
Forvaltningsområde Ittoqqortoormiit
2020: 40
2021: 25
2022: 15
2023: 10
North Atlantic Marine Mammal Commission er et samarbejde mellem Grønland, Færøerne, Norge og Island.
Udvalget bidrager med biologisk rådgivning til landene, når det handler om at sikre en bæredygtig forvaltning af havpattedyr. For eksempel narhvaler.
Den anbefaling har Naalakkersuisut ikke fulgt. I januar 2020 fastsatte Naalakkersuisut kvoter for fangst af narhvaler i Østgrønland frem til 2023. I 2020 lød kvoten på 50. I 2021 er kvoten på 40. I 2022 lyder den på 30, og i 2023 er kvoten på 20.
- Det er jo ikke sådan, at når Naturinstituttet har indstillinger om kvoter, så skal man uden kritik køre sagerne videre, siger Aqqaluaq B. Egede på spørgsmålet om, hvorfor naalakkersuisut ikke følger den biologiske rådgivning.
- Som medlem i naalakkersuisut har jeg selv undersøgt omfanget af narhvaler, og jeg synes, man har brugt meget få dage på at indsamle viden. Derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved, om den viden er fuldkommen, uddyber han.
Mens biologerne rådgiver om bæredygtig fangst slår for eksempel Inatsisartut-politiker Emanuel Nûko imidlertid fast, at der også er et hensyn til fangerne. I sit oplæg til debatten på Efterårssamlingen skriver han:
- I Tasiilaq og omegn er der ikke rensdyr og moskusokser, som man kan gå på jagt efter. Denne situation afstedkommer kun, at forholdene bliver endnu mere udfordrende. Især i betragtning af, at der bliver færre og færre narhvaler, der må fanges. Det kan ikke fortsætte på denne måde.
De tre forslag fra Inatsisartut-politikerne skal behandles på samlingen den 19. oktober.
