Myndighederne laver nyt initiativ

For at store virksomheder i Grønland i fremtiden skal tage flere praktikanter har Selvstyret, som et nyt initiativ, tage sig af indkvartering af lærlinge, som mangler en praktikplads og som bor udenfor Nuuk og Sisimiut.
15. oktober 2015 05:58

I år er 143 egnede ansøgere optaget enten ved KTI-skolen i Sisimiut eller ved Jern- og Metal skolen i Nuuk hvor kun 26 af eleverne er sikret en praktikplads under deres elevtid.

Antallet af sikrede praktikpladser har siden 2009 været nedadgående. Dengang blev 231 egnede optaget ved KTI-skolen hvor hele 69 havde sikret en praktikplads før de startede deres uddannelse. Kun 62 procent af eleverne har i dag en sikret praktikplads. Det vil sige, at kun 26 ud af 143 har en sikret praktikplads.

Læs også Naalakkersuisut neddrosler afgiftspakken

For at store virksomheder rundt omkring i Grønland i dag kan optage lærlinge er det nu muligt, at dele en lærling mellem to virksomheder eller lave en aftale med skolerne om en tidsbegrænset praktikforløb, som også kan forlænges efter behov.

Dette tiltag er formanden for KTI-skolen og Jern- og Metalskolen, Alex Nørskov glad for.

- Alternativet for, at man ikke kan finde en praktikplads rundt omkring i kysten er, at flere og flere ikke kan fortsætte den uddannelse, som man ellers har søgt ind på, siger Alex Nørskov og sender en bøn til arbejdsgiverne, at optage lærlinge i fremtiden.

Der er i øjeblikket et væsentligt opsving i anlægsbranche i Grønland, hvor den nye udvidelse af havnen i Nuuk er under opførelse. Også gymnasiet i Aasiaat samt Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat er under ombygning.