KNR Musikken hyldes med Spil Grønlandsk Dag

Den første af slagsen finder sted tirsdag den 1. oktober. Dagen igennem vil der blive spillet grønlandsk musik, redaktionerne har også mulighed for at behandle emner om musikken og musikerne i landet.
Spil Grønlandsk Dagen er vigtig fordi, det i dag er blevet sværere at udgive studiealbum, da folk piratkopierer cd-er og kan hente musik nærmest gratis på internettet. Alt i alt er værdien af musik faldet. Derfor vil vi med denne dag skabe positiv fokus og hylde grønlandsk musik, og få folk til at tænke sig om en ekstra gang, siger formanden for musikerforeningen, Inunnguaq Petrussen.
Omkring halvdelen af musikken der bliver spillet i KNR Radio er grønlandsk, i 2018 var helt præcist 46 procent af al musikken grønlandsk.
Selvom vi spiller meget grønlandsk musik i KNR dagligt, vi vil gerne vise, at vi støtter op om musikken ved udelukkende at spille grønlandsk musik på dagen. Redaktionerne har også mulighed for at sætte fokus på musikken og musikernes vilkår, siger Karl-Henrik Simonsen direktør for KNR.
Indtil nu er har lokalradiostationerne i Qaqortoq, Sisimiut, Aasiaat og Upernavik meddelt, at de også spiller grønlandsk den 1. oktober.
Parterne håber, at flere stationer vil støtte op om begivenheden i fremtiden.
Spil Grønlandsk Dag vil frem over finde sted den første tirsdag i oktober hvert år.