Mor til ordblind efter vedtagelse i Inatsisartut: Der er håb forude
Paarnannguaq Mathiassens 16-årige datter har aldrig forstået, hvorfor hun bør gå i skole. Et år før hendes afslutning af folkeskolen fandt man ud af, at hun har en høj grad af ordblindhed.
LÆS OGSÅ Mor til ordblind: Situationen er meget vanskelig for os
Det var sidste år.
For det har været svært for Paarnannguaq Mathiassen at få diagnostiseret sin 16-årige datter for ordblindhed gennem hele datterens skolegang, da vi herhjemme ikke har grønlandsk ordblindhedstest.
- Jeg har fået en forhåbning om, at der vil blive iværksat et arbejde for ordblinde. Så man kan sikre støtten til ordblinde børn og unge, så de får den hjælp, som de har brug for, siger Paarnannguaq Mathiassen.
Hun fortæller, at hun sammen med sin datter har fulgt Inatsisartuts andenbehandling af tre forslag, der alle drejer sig om ordblindhed.
- Vi blev alle glade. Også som familie, hvor vi talte om det, fortæller hun.
Enstemmig vedtagelse
Inatsisartut tilsluttede sig nemlig enstemmigt forslagene, som er slået sammen til forslaget om udarbejdelse af en national handlingsplan til personer med ordblind eller skrive- og læsevanskeligheder.
Antallet af ordblinde ukendt
- Naalakkersuisut har dog i 2018 anslået, at mellem 2.800 og 5.600 af befolkningen som ordblinde.
- Personer med skrive og læsevanskeligheder er blevet vurderet til at være mellem 1.100 og 2.800 af den samlede befolkning i Danmarks rapport til FN's Børnekonvention fra 2008.
- Jeg har fået en forhåbning om, at der vil blive iværksat et arbejde for ordblinde. At støtten til ordblinde børn og unge vil blive sikret. At de vil få den hjælp, som de har brug for, siger Paarnannguaq Mathiassen, som også håber på, at der vil komme fokus på folk, der gerne vil forske om ordblindhed.
- Jeg håber også, at personer, som ønsker at forske indenfor ordblindhed herhjemme, vil få bedre muligheder. Og at man vil gøre noget ved personalemanglen.
Forslagene om ordblinde kommer fra Inuit Ataqatigiits Sofia Geisler, som vil have en national handlingsplan. Siumuts Aslak W. Jensen, som vil have en redegørelse om muligheden for at udvikle et grønlandskssproget hjælpeprogram til ordblinde. Og endelig Demokraatits Nivi Olsen, der vil have udviklet og implementeret en grønlandsksproget national ordblindetest.
Paarnannguaq Mathiassens datter, der har en høj grad af ordblindhed, skulle i år være taget på efterskole for ordblinde i Danmark. Familien har dog udskudt hendes rejse til Danmark til næste år på grund af coronaen.
