Mor til ordblind: Situationen er meget vanskelig for os
For Paarnannguaq Mathiassen har det været svært at få fastslået, om hendes 16-årige datter har været ordblind gennem hele datterens skolegang.
- Indtil da er hun blevet vurderet som én med ringe evner. Det har derfor også været svært for hende at forstå, hvorfor hun egentlig bør gå i skole. For hun er blevet anset for at være anderledes end de andre børn. Ligesom hun er blevet mobbet og drillet meget.
Det fortæller Paarnannguaq Mathiassen, der er mor til Ella Mathiassen.
Ella Mathiassen afsluttede sin folkeskole denne sommer. Men hendes høje grad af ordblindhed blev først opdaget sidste år. På hendes sidste år i folkeskolen. Og det skete kun med morens insisterende stædighed.
- Ved at være stædig over for MISI (MISI tilbyder pædagogisk-psykologisk rådgivning til forældre og til fagfolk, red.) Her fandt man ud af, at hun har en høj grad af ordblindhed, fortæller Paarnannguaq Mathiassen.
Har ikke fået hjælp
Men det var blot det, der kunne konstateres i forhold til Paarnannguaq Mathiassens datter.
- For herfra kunne skolen heller ikke rigtig hjælpe hende. Fordi hun er svær ordblind. Også fordi der er begrænsede grønlandske undervisningsmaterialer. Men også fordi, der ikke er lærere til ordblinde i folkeskolen, fortæller Paarnannguaq Mathiassen, som fortsætter:
- Jeg begyndte herefter selv at lave undervisningsmaterialer til hende på baggrund af danske materialer. Men det var meget besværligt.
Paarnannguaq Mathiassens datter har i år fået bevilget en støtteperson. Men kommunen har nu allerede efter blot to måneder stoppet støtten med en støtteperson, som i forvejen ikke har fungeret optimalt på grund af fravær af forskellige grunde.
- Det er meget besværligt at få hjælpemidler fra det offentlige, som med støttepersoner eller andre hjælpemidler. Som iPads eller lignende. Vi er stødt på mange hindringer, mens vi på den anden side heller ikke har fået vejledning om, hvad det bedste ville være for os, fortæller Paarnannguaq Mathiassen.
På punktet i Inatsisartut
Men det skal være slut nu med sådanne historier, hvis det står til Inatsisartut.
I dag, tirsdag, skal Inatsisartut nemlig andenbehandle tre forskellige forslag, der drejer sig om ordblindhed og som er slået sammen til et punkt.
Forslagene kommer fra Inuit Ataqatigiits Sofia Geisler, som vil have en national handlingsplan. Siumuts Aslak W. Jensen, som vil have en redegørelse om muligheden for at udvikle et grønlandskssproget hjælpeprogram til ordblinde. Og endelig Demokraatits Nivi Olsen, der vil have udviklet og implementeret en grønlandsksproget national ordblindetest.
Inatsisartut behandlede de tre forslag som et punkt første gang den 19. oktober. Her var samtlige partier for og sendte forslagene til udvalgsbehandling i Inatsisartuts udvalg for kultur, uddannelse, forskning og kirke, som nu har afgivet en betænkning til andenbehandlingen.
Og såfremt Inatsisartut godkender betænkningen, vil forslagene blive sendt til Naalakkersuisut, så de kan føre dem ud i livet.
Håber på handling
Hvordan har du det som mor til en ordblind med at høre, at Inatsisartut nu har fokus på ordblinde?
- Jeg håber, at man nu hurtigt vil iværksætte tiltag til ordblinde børn og unge, som har været glemt af det offentlige. For man bør udnytte de her personers evner, da de kan yde noget til vores land med hver deres forskellige evner. Især i disse tider, hvor der bliver talt om, at vi skal løfte dem, som har behov for det, da vi alle har brug for hinanden. Men det er i dag blot tomme ord. Især som mor til en ordblind. Vi står i en meget ærgerlig situation, siger Paarnannguaq Mathiassen.
- Men jeg håber, at flertallet vil stemme for det, så arbejdet for det ordblinde straks kan blive iværksat, siger Paarnannguaq Mathiassen, som har følgende råd til forældre med ordblinde børn.
- Vær stædig og lad være med at give op. For I er dem, der kender jeres børn bedst, så vær stædig og søg efter hjælp, muligheder og vejledning i jeres kommuner.
