Mistænkt sigtes for 50 drab og 39 drabsforsøg i New Zealand

Den mistænkte for moskéangrebene i Christchurch bliver sigtet for drab på 50 personer og forsøg på drab på 39 personer, når hans sag i morgen fredag for anden gang kommer for retten.
Al-Noor moskéen, 2006 Foto © : Abdullah@xtra.co.nz [Public domain]
Skrevet af Ritzau
04. april 2019 09:04

Det oplyser politiet i New Zealand, skriver nyhedsbureauet AP.

Under det første retsmøde i sagen blev den 28-årige mistænkte kun sigtet for eet drab. Men fredag vil politiet tilføje en række yderligere sigtelser i sagen.

- Manden vil blive sigtet for 50 drab og 29 drabsforsøg, når han fremstilles i højesteret i Christchurch fredag, lyder det i en meddelelse fra politiet.

LÆS OGSÅ 49 dræbt i angreb mod moskéer i New Zealand

50 mennesker mistede livet og ligeså mange blev ramt af skud, da gerningsmanden den 15. marts angreb to moskéer i Christchurch.

Gerningsmanden bar et kamera, som filmede angrebene og sendte billederne live via Facebook.

Den 28-årige menes at have handlet på egen hånd.

/ritzau/