MIO: Seksuelle krænkelser sker i alle samfundslag

Seksuelle overgreb mod børn begås i alle samfundslag.

Sådan lyder det triste, men komplekse billede af Grønland, som ansatte i Børnerettighedsinstitutionen MIO dagligt ser og hører om.

Mange har en forestilling om, at seksuelle overgreb oftest sker i familier med vold, alkohol og økonomiske problemer, men billedet er langt mere komplekst end det.

LÆS OGSÅ Nukannguaq: Godt med oplysningskampagne mod seksuelle overgreb

For selv om antallet af registrerede sager om omsorgssvigt af børn generelt er større i hjem med sociale og økonomiske problemer, sker der i flere tilfælde også seksuelle overgreb i - umiddelbart - helt almindelige eller velstillede familier. 

Det oplyser MIO, som ikke kan dokumentere tilfældende med konkrete tal, men baserer det på udtalelser fra børn og voksne, som MIO-ansatte har mødt på rejser rundt i Grønland.

- Baggrunden hos krænkerne er meget, meget forskellige, og de findes i alle sociale lag. Der er en tendens til, at man taburiserer det, så krænkeren typisk bliver set som en, der har sociale problemer; den fulde onkel med sociale problemer eller noget i den retning, siger børnetalskvinden hos MIO, Aviâja Egede Lynge.

Fortielsen er størst i ressourcestærke familier

Men ikke sjældent er krænkeren velansete personer i samfundet eller familien. Det oplever de ansatte hos MIO, når de rejser rundt i landet og har mulighed for at tale med børn og voksne i fortrolighed.

Når det typiske billedet af en krænker ofte er en person med sociale problemer, skyldes det især, at tabuet er endnu større, når krænkelserne sker i velansete familier eller begåes af enkeltpersoner med høj status i lokalsamfundet, fortæller børnetalskvinden.

LÆS OGSÅ Mange børn bliver ikke undersøgt efter seksuelle overgreb

- Vi har eksempler på krænkelser, der er sket i flere generationer, men hvor folk stadigvæk er bange for at komme frem med det på grund af de konsekvenser, det kan få. Vi ser faktisk, at når det er respekterede og ressourcestærke personer, der gør det, er beskyttelsen omkring krænkeren faktisk stærkere, og så kommer det meget mindre frem. 

Seksuelle krænkere er også kvinder

En anden typisk forestilling er, at det udelukkende er mænd, som begår seksuelle krænkelser mod børn. Men det er heller ikke tilfældet ifølge erfaringerne hos MIO.

- Vi har ikke direkte beviser, men vi har mange fortællinger og viden om, at der også er kvinder, som krænker børn. Det er endnu et eksempel på et tabu, der også skal brydes, siger Aviâja Egede Lynge.

Men taburisering, skam og ikke mindst frygt for, hvad en anmeldelse af en krænker kan føre til, får mange til at undlade at fortælle politiet og andre myndigheder om et seksuelt overgreb mod et barn.

Det kan blandt andet ses ud fra politiets statistik over anmeldelser om sædelighedsforbrydelser.

LÆS OGSÅ Børnetalsmand om kampagne mod overgreb: For stort ansvar at give børn

I nogle byer og bygder modtager politiet nemlig ingen anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn, selv om MIO er bekendt med sager om netop dét.

- Der er mørketal over seksuelle krænkelser i de fleste byer og bygder i Grønland. Og vi skal være meget bekymrede for de steder, hvor der faktisk ikke er nogen anmeldelser. Det kan måske være de steder, hvor tabuet er endnu stærkere, siger Aviâja Egede Lynge.

Hun er dog ikke bange for, at det mere sammensatte billede af en krænker kan føre til mistanke mod uskyldige mennesker. Tværtimod.

- Det er den tankegang blandt voksne, der gør, at tabuet bliver ved med at være et tabu. Vi skal åbne vores øjne for, at det sker i alle samfundslag. Mange gange er det ressourcestærke, der er med til at holde tabuet i live, fordi folk er bange for hinanden blandt den voksne befolkning, og så svigter vi simpelthen børnene, siger børnetalskvinden.