Minik Rosing: Vi kan sælge sand syd for Sahara

Mens vores is smelter, driver millioner af mineraler ud i havene til ingen verdens nytte. Men Minik Rosing er kommet på en lys idé, der kan forbedre landbruget over hele kloden, mener han selv.
For få år tilbage fik geologen Minik Rosing den idé, at det mudder vi ser i havet ved for eksempel indflyvningen til Kangerlussuaq, måtte kunne bruges til noget. Foto © : Kirsten Ellebæk/DR
Skrevet af Bibi Nathansen
31. august 2021 05:30

Indlandsisen smelter. Og på sin vej ud af fjordene knuser den fjeld. Fjeldet bliver blandet op med vand i fjordene - og det er det, der hedder gletschermel.

For få år tilbage fik geologen Minik Rosing alt andet end jord i hovedet, da han fik den idé, at det mudder, vi ser i havet ved for eksempel indflyvningen til Kangerlussuaq, måtte kunne bruges til noget. Og det kan det. For det er nemlig gletschermel.  

- Hvis man ser ud i verden, så er der store problemer med, at jorden er dårlig næsten alle steder i troperne og subtroperne. Men sådan er det faktisk også i andre dele af verden, og man ville kunne få et meget større udbytte af landbruget, hvis jorden var bedre. Og dét jorden mangler på alle de her steder, det er lige præcis dét, som gletschermel består af, siger Minik Rosing til KNR.

Bittesmå guldkorn

Gletschermel er mindre end sandkorn og består af knust fjeld. Fjeldet består af mineraler, som indeholder en masse næringsstoffer, som planter har brug for, når de skal vokse.

- Hvis man skal have gode tænder, skal man drikke mælk, fordi der er kalcium i mælken. Kalcium i mælken kommer fra mineralkorn i græsset, som koen har spist og har optaget.

- Vi har brug for næringsstoffer, og dem får vi fra de planter, vi spiser, men planterne får næringsstoffer fra jorden, de vokser på.   

LÆS OGSÅ Grønland kan sikre verdens fødevareforsyning

- Hvis jorden mangler næringsstoffer, vokser planterne rigtigt dårligt, og de er måske heller ikke sunde at spise. Men hvis man putter det her gletschermel på, får man nye mineraler i jorden, som planterne kan leve af og vokser ekstra fint.

Og så spiser vi det for eksempel i rugbrød eller hvordan?

- Lige præcis, ja, siger Minik Rosing.

En ældre videreudviklet idé

Allerede i maj 2017 sagde Minik Rosing under et oplæg til Future Greenland, at Grønland havde potentiale til at hjælpe i forhold til global fødevaremangel. Siden har han gjort forsøg med positive resultater.

- Fra det var en idé for nogle år siden, har vi testet i Ghana i Afrika og i Danmark. Og vi har fundet ud af, at man ikke bare kunne tænke sig, at det virker. Det virker rent faktisk. Der bliver et markant større udbytte af landbruget, når man bruger gletschermel, siger han.

Det ville være superdejligt, hvis Grønland er kendt ude i verden for ikke bare at være et sted, hvor klimaet går helt ad helvedes til.

- Så nu, hvor vi ved, at det virker, er det på tide, at nogle firmaer i Grønland forhåbentlig går i gang med at udvikle det til egentlig brug. Mit håb er selvfølgelig, at det bliver noget, der tager udgangspunkt i Grønland og skaber arbejde og indtægter i Grønland, siger Minik Rosing.

Og der er mere, hvor det kommer fra. Den verdenskendte geolog oplyser, at indlandsisen producerer en milliard tons gletschermel hvert år.

- Der er så meget af det, at hvis der er nogen, der ønsker det, og økonomien er til det, så kan vi levere det til alle, som ønsker det i hele verden. Der er næsten uendelige mængder af det, siger Minik Rosing.

Gletschermel kan mere end det ser ud til. Foto: Christine Hyldal/KNR data-entity-type="media" data-entity-uuid="377e6cda-1448-4dba-aed8-24bae91537cb" data-view-mode="knr_media_migration">Gletschermel kan mere end det ser ud. Foto: Christine Hyldal/KNR

Hvad kræver det her så - altså hvis det skal lykkes? Hvad skal vi gøre?

- Vi skal have en skovl. Og så er det sådan set klar, siger Minik Rosing spøgefuldt, for så enkelt er det trods alt ikke. 

- Det kræver, at man skal finde en måde, hvor man kan samle det op fra, hvor det nu ligger. Det ligger jo som aflejringer i store mudderbanker rundt omkring.

- Og det kræver selvfølgelig, at man laver et firma, som kan lave kontakten til brugerne ude i verden, producere det i Grønland, putte det i et skib og få det afsted, siger geologen. 

Hvilke potentialer ser du i gletschermel?

 - Jeg tror, at der er et stort potentiale for Grønland i det, for der er så meget af det. Vi kender det allesammen - det er over alt i Grønland.                                                 

Kan være problemknuser

- Hvis det så kan løse problemer med fattigdom og dårlig ernæring i andre lande, så kunne vi dels lave en forretning ud af det i Grønland, men det er jo også supervigtigt, at Grønland er med til at løse globale problemer.

- Det ville få Grønlands anseelse i verden til at blive bedre, og jeg synes, at det ville være superdejligt, hvis Grønland er kendt ude i verden for ikke bare at være et sted, hvor klimaet går helt ad helvedes til, men også som et sted, som også løser problemer, som vedrører hele verden, siger Minik Rosing til KNR.