Mimi Karlsen vil have begrænset plastik i naturen
Den rene grønlandske natur er nemlig ikke altid, så ren som den burde være.
Mellem klipper og sortebær i fjeldet kan man også finde plastikposer, og i maven på de fisk vi hiver op af havet har ammassatterne fået selskab af en god portion mikroplast.
LÆS OGSÅ Hver fjerde isbjørn i Alaska har plastik i maven
Det vil Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit have lavet om på. Hun forslår, at Naalakkersuisut seneste til efteråret 2020 skal lave en handlingsplan for at begrænse forbruget af plastik.
Og det synes Naalakkersuisut er en god idé. Forslaget bør vedtages, står der i svarnotatet.
LÆS OGSÅ Død og drægtig hval havde 22 kilo plastik i maven
Her foreslår Naalakkersuisut, at mulige tiltag i handlingsplanen kunne være pantordninger eller miljøafgifter, der kan gøre det muligt at genanvende mere eller generelt begrænse forbruget af plastik.
Naalakkersuisut bemærker, at der i miljøfonden allerede er afsat en million kroner i 2019 til projekter med det formål.